Fire titelkampe i de store verdensforbund på tre uger: Et WBO Global titelforsvar, og kampe om ledige WBA Baltic, IBF Intercontinental og IBF Youth titler. Og der er mere på vej i år, med to EBU Silver titelkampe i november og december,
De titler er ikke kun et mål sig selv, selv om de naturligvis skaber stolthed at vinde, og giver kampe en ekstra værdi. De er også trin på stigen på vej op ad verdensranglister og europarangliste. I allerbedste fald er de vejen til VM og EM kampe.
Det er sådan set ikke noget nyt, at danske boksere entrer de verdensranglister. I de senere år har især kvindesiden markeret sig med to verdensmestre i Dina Thorslund og Sarah Mahfoud. Men selv om de to nærmer sig slutningen af karrieren, og Danmarks seneste Europamester, Enock Mwandila Poulsen, er stoppet som aktiv, så tegner der sig ganske lovende udsigter.
I skrivende stund har vi blandt de mandlige boksere verdensrangeret Jacob Bank (WBO, WBC), Kem Ljungquist (WBA) og Hamza Hussein (WBC). Hos kvinderne er der Melissa Mortensen (WBA, WBC, IBF, WBO) og Sarah Mahfoud (WBC, IBF, WBO). Den tidligere WBC/WBO verdensmester Dina Thorslund er åbenbart stadig ikke registreret som aktiv på ranglisterne. Hos EBU er Ljungquist, Ditlev Rossing, Hussein, Bank, Oliver Zaren, Mahfoud og Mortensen Europarangeret.
Bank er nu nr. 4 hos WBO efter sejren over Tyron Zeuge. Det kan blive interessant at se på kommende IBF ranglister, om Zaren rykker ind på den rigtige verdensrangliste efter titelsejren over Ante Bilic. Inden kampen var Zaren nr. 2 på intercontinental ranglisten. Under alle omstændigheder er Bank og Zaren i skrivende stund nr. 13 og 23 i verden i supermellemvægt på BoxRec.
Men det er ikke alt, der lykkes. Én ting er, om verdensforbundene holder hvad de lover. Kem Ljungquist skulle rykke fra bridgervægt og ind på WBAs verdensrangliste i sværvægt efter WBA Baltic sejren i Kolding. Det er endnu ikke sket. Og der er ikke garanti for sejre i boksning. Det erfarede Elias Idrissi på den hårde måde i IBF Youth titelkampen i Herlev. Der er langt til en verdensrangliste lige nu – og skal vi så ikke lige endnu en gang slå fast, at en Youth titel ikke er et ”ungdomsverdensmesterskab”.
The sky isn’t the limit – medierne er
Den engelske frase “the sky is the limit” lå lige for, når man så Jacob Bank pille den tidigere verdensmester Tyron Zeuge fra hinanden i et overrraskende ensidigt WBO Global titelforsvar i Kolding.
Der er bare den udfordring, at ikke mange andre end det lille mindretal af det potentielle danske sportspublikum, der den lørdag så boksning på Sport Live, Pluto eller DAZN, opdagede hvad der egentlig skete i Sydbank Arena i Kolding – udover læserne af Boksenyt, naturligvis.
En række regionalaviser under Jysk Fynske Medier, der viser Sport Live, bragte et lille referat fra kampen. Ekstra Bladet havde en foromtale og et interview med Bank et par dage efter. Men ellers har der været larmende tavshed. Med den mediemur bliver svært at få det store gennembrud i offentligheden.
Man kan selvfølgelig hævde, at profboksningen ligger, som den har redt. At promotorer har pustet for meget varm luft ud, at for mange tomme titler er solgt som verdensmesterskaber, at for mange gennemsnitlige profboksere er solgt som verdensmestre. Men det virker alligevel nærmest demontrativt, som en kamp på et niveau som Bank-Zeuge blev ignoreret i de større medier.
Det minder lidt om den modstand og tavshed, Dina Thorslund mødte i sine første år som verdensmester, mens Danmarks Radio kunne udråbe Sarah Mahfoud til at være verdens bedste bokser. Det var først, da Thorslund på et par stævner boksede i København for en anden promoter, og nu hvor hun er på vej ud på den internationale scene for Jake Paul’s Most Valuable Promotions, at de bredere medier er begyndt at interessere sig for hende.
Bank er nået et punkt nu, hvor det må blive svært for medierne at sætte kikkerten for det blinde øje. Alternativt kan han blive tvunget til udlandet. Han har nået et niveau, hvor selv store verdensnavne må skæve til ham. Og det kan blive rigtig sjovt at følge, uanset om det sker i eller udenfor Danmarks grænser. Der er spændende ting på vej, og selv om Bank lige nu er nr. 4 hos WBO, bliver det ikke nødvendigvis i det forbund.
Solidt undercard i Kolding
De 1800 tilskuere i Sydbank Arena fik ganske meget fin boksning for pengene. Kem Ljungquist og Melissa Mortensen bagte begge op til deres kommende EBU Silver titelkampe, Ljungquist ved at blive den første til at vinde den nyskabte WBA Baltic titel.
Congolesisk-tyske Daniel Bulabula kom med en ubesejret rekordliste, men ikke meget vilje til at vinde mod Ljungquist, og en mere og mere ensidig og ikke voldsomt ophidsende kamp sluttede logisk, da Bulabula satte sig og lod sig stoppe. Mortensen viste ganske imponerende slagkraft, da hun stoppede en ellers habil italiener, der aldrig havde prøvet at blive stoppet før.
I et underholdende danskeropgør fik Maher Khatib fulgt op på sin flotte profdebut ved at pointsbesejre den mere profrutinerede Payman Akbari. 28-årige Khatib har fået en spændende indledning på sin professionelle vej, selv om det nok heller ikke i fremtiden bliver helt let for Khatib, der ikke viger tilbage for udfordringer,
Den på forhånd måske mest spændende kamp på undercardet blev en mærkelig affære. Nasir Sadat var også et mærkeligt valg af modstander til Victor Hoveling, der har vundet alle sine profkampe hurtigt, og aldrig har prøvet at gå ud til mere end 3. omgang. Hoveling er i en fase, hvor han åbenlyst har brug for flere omgange til at få erfaring, og der var næsten garanti for, at det ikke ville ske mod Sadat, der havde vundet alle sine hidtidige kampe i 1. omgang.
Hoveling havde fordel af størrelse og vægt mod Sadat, men afghaneren nåede at vise, hvad man godt vidste: At han er en farlig og hårdtslående bokser. I 2. omgang fik han udstillet Hovelings mangel på defensiv erfaring, og det kunne have gået helt galt. Sidst i omgangen blev Sadat så ramt en enkelt gang, men ikke af noget, der indikerede, at han ville opgive i pausen.
Det er ikke nemt at matche Hoveling, for det er svært at lokke modstandere til. Men det her er ikke måden. Hoveling har brug for modstandere, der er defensivt dygtige nok til at give ham de 6 omgange, og senere 8 – uden at der hver gang skal være alt for stor risiko for at Hoveling selv bliver slået ud. Og det bliver ikke nemmere af, at rygtet om Hovelings slagkraft er nået ud i Europa, så gode journeymen ikke har lyst til at møde ham.
Ahmad El Ahmad og Ilias Faour fik begge deres forventede opbygningsejre mod sydamerikanske modstandere. El Ahmad er nu 10-0, og der har været tale om, at han nærmer sig en mindre titelkamp i starten af 2026.
To titeleksamener i Herlev – én bestået
Både Oliver Zaren og Elias Idrissi boksede profkarrierens første titelkamp ved Herlev Fight Night. Zaren bestod med glans, men for mange af de 2000 tilskuere var det ikke mindst Idrissi’s KO-nederlag, der fæstnede sig.
Det nederlag var et klassisk lærestykke i, hvordan man ikke bygger en bokser op. Idrissi havde aldrig prøvet at tabe en omgang som professionel. Men kan hævde, at David Rajuili, som Idrissi slog i Herlev for et år siden, var en ganske kompetent bokser, men han havde ingen slagkraft. Så blev springet så meget større, da Idrissi nu stod overfor en bokser, der ikke lod sig kyse, og som både kunne bokse og slå.
Den dramatiske knockout har været genstand for en del debat. Skulle kampen have været stoppet allerede efter den første gulvtur, Idrissi virkede jo ikke klar, da han kom op? En del af udfordringen var her, at der var italiensk kampleder i en kamp mellem en dansk og en italiensk bokser – og man kan forestille sig ramaskriget, hvis han havde stoppet den danske bokser for tidligt, endda i en dansk ring.
I aftenens positive oplevelse blev Oliver Zaren også ramt hårdt. Men det var i kronregalierne, så kroatiske Ante Bilic blev trukket et point i 8. omgang. Men allerede i 3. omgang blev Zaren ramt i leveren af et slag, der angiveligt sad i ham i resten af kampen. På den baggrund er det imponerende, at Zaren kunne fortsætte sin dominans i hans hidtil mest modne indsats som bokser.
Zaren må nu være tæt på en verdensrangering hos IBF. I skrivende stund er han nr. 23 i supermellemvægt på BoxRec (Bank er nr. 13). Men der er nok stadig lige et skridt eller to endnu, før det er fornuftigt, at han tager skridtet helt op mod verdenstoppen.
Undercardet bød på endnu et dansk KO-nederlag, da Steffen Rørstrøm blev stoppet af hollandske Jakup Zalewski. Hollænderen.var på forhånd svær at bedømme, der var ingen videoer at finde på ham, men Primetime Boxing, der har gode forbindelser i Holland, må have vidst lidt om ham.
Det var ikke en undercard matchning, hvor det virkede nødvendigt at tage store chancer – Rørstrøm har allerede været matchet hårdt i sin korte profkarriere – men nu må den aktive karriere være mere end usikker for 31-årige dansker. Håbet om en større titelkamp udlandet er langt væk nu, og der er absolut ingen grund til, at Rørstrøm skal blive stepping stone for unge håb.
Man kan så sige, at med 2-2 mellem Danmark og udlandet er der dæmmet lidt op for den evige snak om, ”danskerne vinder altid, så der er ingen sportslig værdi”. Rørstrøm blev så ofret på det alter. Det var der til gengæld ikke så stor risiko for, at sværvægteren Gustav Thorsen ville blive.
Den 44-årige tysker Muhammed Ali Durmaz boksede præcis den kamp, man efterhånden har set en del gange mod håbefulde yngre navne: Lidt bevægelse og modstand for en god ordens skyld i 1. omgang, og så gradvis krybe ind i dækning, til han kunne forsvare at sætte sig og give op. Thorsen måtte dog hen til 4. omgang, før Durmaz gav ham fyraften. Kampen havde ikke meget underholdningsværdi, og den førte ikke 31-årige Thorsen nogen steder hen.
Udover Zarens flotte kamp blev aftenen reddet af et ganske flot amatørcard, som vanligt for Herlev Fight Night.
Små skridt for Danish Boxing Promotion
Mellem de to titeltunge Primetime stævner holdt Danish Boxing Promotion stilfærdigt gang i hjulene med Vejle Fight Night med fem kampe.
Det mest bemærkelsesværdige ved den aften var, at den blot 23-årige og ubesejrede Rasmus Mikkelsen efter sin forventede pointsejr over en georgier fra ringen meddelte, at han stopper karrieren. Skader har gjort, at han ikke har kunnet træne optimalt, og så var der ingen grund til at satse videre professionelt.
Det er ærgerligt for DBP, for ”Ralle” var nok den af staldens nye, faste boksere, der havde bedst fat i et publikum, også med en aftale med Danish Fight Night. Nikki Møller Nielsen fik et overraskende nederlag i sin anden profkamp, og han er stadig i en fase, hvor han har til gode at bevise, at der venter en større fremtid i profringen.
Møller afsluttede sin kamp mod en solid georgisk journeyman fint med en KO, men undervejs fik han igen vist, at paraderne har plads til forbedring. Den mest overbevisende indsats af nyprofferne i Vejle blev vel igen leveret af 24-årige Enock Mblizi. Han har nu vundet alle sine 4 profkampe i fin stil, og han må være klar til ikke bare 6 omgange, men også modstandere af anden nationalitet end georgisk
DBPs hovednavn er 30-årige Ditlev Rossing. Han har på papiret en flot 19-1 rekordliste. Rossing har efter nogen personligt problemfyldte år haft svært ved af finde sit tidligere niveau, og der skal nok mere spændende modstandere end spoileren Dariusz Skop til at tænde fantasien igen. Der var ingen tvivl om Rossings pointsejr, men kønt var det ikke.
Gæstebokseren Thorbjørn Boudigaard måtte også bøvle lidt med sin georgiske modstander, der faktisk flere gange fik ram på Boudigaard, som ikke boksede sin bedste kamp, selv om han vandt klart. For Boudigaard blev det opvarmning til det, der måske er karrieren hidtil mest intessante opgave, selv om han allerede har mødt Hamza Hussein, Steffen Rørstrøm og Genti Morina: Den 22. november i Kristianstad i Sverige står han til at møde den svenske veteran Joel Larsson.
