Pro-am stævner i kalenderen – hvor og hvornår ?

Det går stærkt med meldingerne om pro-am stævner på DaBUs kalender. Det kunne give anledning til lidt forvirring om, hvem der egentlig laver stævne med hvem, men her er en foreløbig liste:

* Herlev Fight Night den 4. oktober i Herlev Hallen
Det er forlængst offentliggjort og stik- og nagelfast, at Herlev Boxing sammen med Primetime Boxing laver stævne, med Oliver Zaren og Elias Idrissi i professionelle titelkampe.

* BK Tårnet/Danish Fight Night på Scandic Sluseholmen 18. oktober
Stævnet er endnu ikke officielt annonceret, men Fightsport, som DFN har andel i, har også DFN stævne i kalenderen til den 18. oktober i København.

* Hvidovre Bokseklub den 14. november på Kometen i Hvidovre
Det  ligger nu fast, at Kem Ljungquist bokser EBU Silver titelkamp på stævnet. På DaBUS kalender står klubformand Claus Bertino som promoter, men det er Primetime Boxing der står for den professionelle del.

* BK Tårnet/Primetime på Crowne Plaza Copenhagen 15. november
Dette stævne er nyt på kalenderen. Der er endnu ikke meldt ud om profboksere på stævnet, der ikke er officielt annonceret andre steder.

* Lindholm BK/Danish Fight Night 22. november i Nørresundby
Heller ikke dette stævne er officielt annonceret andre steder end på DaBUs kalender og på Fightsports kalender. Det skal afvikles på Skansen i Nørresundby. Det er ikke annonceret boksere, selv om Lindholms professionelle sværvægter Nikolay Piddubnyy er oplagt

Kommentarer