Robert Larsen i titelkamp i Berlin den 3. oktober

I juli vandt Robert Larsen et titelbælte, da han slog Turgay Uzun i Berlin. Nu træder Robert Larsen (5-3-1) et skridt op, når han søndag den 3. oktober møder den ubesejrede tysker Mike Jäde (16-0) i en VM-kamp i letmellemvægt i det lille, alternative forbund GBC. Bogstaverne står for Global Boxing Council, og forbundet udspringer af det alternative tyske forbund GBA.

Jäde er ikke nogen verdensrangeret bokser i de store forbund, men han er trods alt nr. 245 i letmellemvægt på BoxRec, så det er lidt af et skridt for Larsen, der er nr. 492 i supermellemvægt. Danskeren skal altså klemme sig nogen pounds ned til denne kamp, som han bekræfter over Boksenyt.

Kommentarer