Rosshaug og Mortensen misser medaljer

Det blev ikke til danske medaljer ved årets U22 EM i Montenegro. Det står klart, efter at Sofie Rosshaug og Melissa Mortensen i dag begge blev besejret i kvartfinalerne.

Sofie Rosshaug i fluevægt, 52 kg, tabte en split decision, 4-1, til Antonia Giannakopoulov, fra Grækenland. Grækeren viste sig som en besværlig og aktiv modstander, og hun vandt 1. omgang 10-9 hos alle fem sidedommere.

Rosshaug havde svært ved at få boksningen til at køre, men hun fik dog 2. omgang hos to sidedommere, der så havde 19-19, mens to havde 20-18 til grækeren. Giannakopoulov kunne så bokse henholdende i 3. omgang, men hun fik alligevel omgangen hos fire sidedommere. De tre havde 30-27, én havde 29-28 til grækeren, mens én havde 29-28 til Rosshaug.

Inden da måtte Melissa Mortensen i fjervægt, 57 kg, se besejret af den smarte polak Julia Szeremeta, som vandt alle tre omgange hos de fem sidedommere. Den ene havde polakken til at vinde 2. omgang med 10-8, så cifrene blev 4 x 30-27 og 30-26.

Kommentarer