Det spanske boksemedie Espabox fortæller, at der lige nu er forhandlinger i gang om en kamp om den ledige EBU EM-titel i supermellemvægt mellem spanske Jose Luis Navarro Jr. (17-2) og danske Jacob Bank (18-0). Begge lejre vil gerne have hjemmebane, og den spanske lejr har afvist de første udspil fra Danmark.
“En kamp mellem Jose Luis Navarro og Jacob Bank i Madrid bliver forhandlet, men vi får se, om danskerne hæver deres tilbud til det spanske team, og om det bliver accepteret. Hvis ikke, vil kampen gå til purseoffer,” skriver Espabox.
Navarro var egentlig udnævnt som mandatory udfordrer til engelske Troy Williamson, men Williamson blev tvunget til at opgive titlen, da han var bundet af en rematch klausul mod landsmanden Callum Simpson, som han erobrede titlen fra, og Bank har altså sagt ja til at blive co-udfordrer.
Troy Williamson var iøvrigt sparringspartner for Bank inden kampen mod Scull.

