Selv om brødrene Nikolay og Sebastian Terteryan i det nye år rykker til Las Vegas for forfølge en professionel karriere der, så satser de på at overhale danske boksehåb som Jacob Bank og Oliver Zaren, og etablerede navne som Dina Thorslund og Sarah Mahfoud, og blive de nye navne, danske boksefans vil samles om. Det fortæller de til TV2 Sport.
“Danmark mangler bare en boksedarling. Nu får de forhåbentlig to. Når man tager til Las Vegas, og alle øjnene er på en. Der er der, man kan gøre det jo. Nu går vi all in,” siger OL-deltageren Nikolai Terteryan til TV 2 Sport.
Han bliver bakket op af sin bror Sebastian Terteryan.
“Nu er vi i hjertet af boksning. Det er Las Vegas, det er boksningens mekka, og her er boksning størst. Så hvis man vil nogle vegne, så er det her. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan det kommer til at blive, når vi skal til at bokse i Las Vegas,” siger Sebastian Terteryan.