Nyheder fra hele verden uge 14 og 15.
Falkensee ved Berlin, Tyskland, mødtes tyske Jack Culcay (nu 33-5) og russeren Bakhram Murtazaliev (nu 22-0) i en kamp om den ledige IBF VM-titel i letmellemvægt. Det blev Murtazaliev, der trak det længste strå efter en meget hård kamp, da han stoppede Culcay efter 2:50 af 11. omgang.
Culcay arbejdede mest i mange omgange, men Murtazaliev slog hårdest, og russeren førte hos to sidedommere efter 10 omgange. En hård serie sendte Culcay ned i 11. omgang, og selv om han kom op, valgte den tyske kampleder Timo Habighorst at stoppe kampen. Her er kampen:
I Manchester, England, mødtes IBF-verdensmesteren i superbantamvægt, engelske Ellie Scotney (nu 9-0) den franske WBO-verdensmester Segolene Lefebvre (nu 18-1) i en unification. Scotneys større aktivitet, og ikke mindst det dybe arbejde, gav hende en fortjent sejr. Sidedommerne havde 99-91 (Peter Milord), 97-93 (Anmar Sakraoui). Her er hightlights:
På samme stævne i Manchester vandt engelske Rhiannon Dixon (nu 10-0) den ledige WBO VM-bælte i letvægt ved at slå Karen Carabajal (nu 22-2) fra Argentina. Carabajal var i gulvet for et venstre hook i 3. omgang. Dixon fik sejren med 98-91 (Steve Gray), 97-9 (Grzegorz Molenda) og 96-93 (Peter Milord. Her er highlights:
I Charlottenburg, Berlin, Tyskland, fik Granit Shala (nu 13-1) fra Tyskland ikke mange ben til jorden md ukraineren Oleksandr Zakhozhyi (nu 11-0) i en kamp om den ledige EBU EM-titel i sværvægt. Efter to gulvture i 2. omgang var det slut for Shala efter 2:25 af omgangen. Her er dele af kampen:
Diverse nyt
Den tidligere verdensmester i weltervægt, Errol Spence, var hurtig til at udfordre den nye WBO-mester i letmellemvægt, Sebastian Fundora, og han og hans promoterer hos PBC (Al Haymon) er meget interesseret i kampen.
Men WBO truer allerede nu med at tage titlen fra Fundora, hvis han ikke indleder forhandlinger med Terence Crawford, der stod til at møde Tim Tszyu, som Fundora overraskende tog titlen fra.
Japanske Kenshiro Teraji, WBA/WBC-verdensmester i letfluevægt, vil blive i vægtklassen lidt endnu. Han håber på, at kunne samle alle bælterne, før han rykker til fluevægt.
Pilen peger mod en rematch mellem Katie Taylor og Amanda Serrano. Kampen skal angiveligt bokses i Las Vegas i juni. Her taler Hearn om muligheden:
Den tidligere sværvægtsmester Anthony Joshua forventer at bokse igen i september. Han havde håbet på juni.
Kommende kampe
WBA-verdensmesteren, japanske Kazuto Ioka (31-2-1), og IBF-mesteren Fernando Martinez (16-0) fra Argentina skal mødes i en unification i superfluevægt, i den første uge af juli i Japan.
Litauiske Eimantas Stanionis (14-0) skal forsvare sin WBA ”almindelige” VM-titel i weltervægt den 4. maj, mod argentineren Gabriel Maestre (6-0-1). Den rigtige verdensmester i Terence Crawford. Her er lidt klip fra Stanionis træning:
De kommende to uger
Lørdag i Brooklyn, New York, skal amerikanske Devin Haney (31-0) forsvare WBCs VM-titel i letweltervægt mod landsmanden Ryan Garcia (24-1). Her er en optaktsudsendelse:
Engelske Sam Noakes (13-0) og den franske veteran Yvan Mendy (48-6-1) mødes samme dag i London i en kamp om den ledige EBU EM-titel letvægt. Her er et interview med Noakes:
I Zagreb i Kroatien får den kroatiske veteran Ivana Habazin (22-5) lov til at møde ungarske Kinga Magyar (14-4) i en kamp om den ledige WBC VM-titel i weltervægt. Kampen gælder samtidig WBA Interim titlen.
Ugen efter, i Liverpool, skal brasilianske Beatriz Ferreira (4-0) møde argentineren Yanina Lescano (4-3) i en kamp om den ledige IBF VM-titel i letvægt.