The Undercard – uge 31-33

Nyheder fra hele verden i uge 31, 32 og 33.

WBA/IBF/WBO-verdensmesteren i sværvægt, ukrainske Oleksandr Usyk (nu 20-0), vandt også mod den tidligere mester, Anthony Joshua (nu 24-3). I Jeddah, Saudi Arabien, pressede han ellers Usyk bedre end i den første kamp, blandt andet med dybt arbejde, men Usyk viste, hvorfor de sidste tre omgange ofte kaldes the championship rounds, og her havde han et ekstra gear.

Sidedommer Viktor Feseschko havde 116-112, Steve Gray havde 115-113, mens Glenn Feldman havde 113-115, altså en split decision. Her er highlights, og WBC-mester Tyson Fury’s reaktion:

I San Diego, Calif., forsvarerde mexicanske Emanuel Navarrete (35-1) sin WBO VM-titel i fjervægt mod landsmanden Eduardo Baez ((21-2-2), der blev talt ud efter et dybt stød 1:05 inde i 6. omgang. Indtil da havde Baez faktisk haft bedst fat i kampen, og han førte hos to siddommer. Her er highlights:

I Hollywood, Florida, vandt Alberto Puello (nu 21-0) fra den Dominikanske Republik den ledige WBA VM-titel i letweltervægt med en split decision over Botirzhon Akhmedov (nu 9-1) fra Uzbekistan. Akhmedov så for de fleste ellers ud til at være den klare vinder, men sidedommerne Benoit Roussel og Mark Streisand havde forbløffende 117-111 til Puello. Lisa Giampa havde 115-113 til Akhmedov.

På samme stævne tabte Venezuelaneren Roger Gutierrez (nu 26-4-1) WBA VM-bæltet i superfjervægt til Hector Garcia (15-0) fra den Dominikanske Republik. Garcia vandt med alle tre dommerstemmer.

Diverse nyt
Artur Beterbievs forsvar af WBC/IBF/WBO VM-titlerne i letsværvægt mod engelske Anthony Yarde er udsat. Beterbiev er blevet skadet. Kampen skulle have været bokset den 29. oktober i London, men den nu formentlig først gennemføres i starten 2023.

WBA har taget Super VM-titlen i superfluevægt fra mexicanske Juan Francisco Estrada, fordi Estrada ikke har villet møde den “almindelige” mester, Joshua Franco fra USA, der nu er forbundets eneste verdensmester i vægtklassen.

WBA har også taget den “almindelige” VM-titel i cruiservægt fra belgiske Ryad Merhy. Forbundet havde beordret Super mesterem Arsen Goulamirian og Merhy til at møde hinanden, men den kamp har Merhy altså trukket sig fra. Marhy har også været i spil til en kamp mod WBC_mesteren Ilunga Makabu, Super mesterem Goulamirian har iøvrigt ikke bokset siden 2019, men er stadig mester.

Kampen hvor Daniel Dubois tog WBA’s “almindelige” VM-titel i sværvægt fra Trevor Bryan har ikke helt overraskende fået et snavset efterspil. Dubois hævder, at han ikke har fået alle sine penge fra Bryans promoter, Don King. Svaret fra King var først, at pengene skulle gå gennem Dubois’ promoter, Frank Warren, og han havde simpelthen ikke fået Warrens bankkontonmmer. Senest har King så hævdet, at Warren skylder ham 200.000 dollars. Her er Warrens udgave:

De tyskbaserede boksere Jama Saidi og Abass Baroau skulle have bokset om den ledige EBU EM-titel i letmellemvægt den 10. september i Wuppertal, men Said har meldt afbud på grund af hjerteproblemer, der truer med at afslutte hans karriere. Saidi’s promoter, Agon Sports med den tidlere Sauerland-matchmaker Hagen Döring som sportschef, havde vundet purseofferet foran Baraou’s promoter, Wasserman (tidligere Sauerland).

Kommende kampe
WBA har afvist promoter Eddie Hearn’s ønske om at lade WBA-verdensmesteren i letsværvægt, Dmitry Bivol (20-0), møde Hearn’s englænder Joshua Buatsi, inden det beordrede mandatory forsvar mod Gilberto Ramirez (44-0) fra Mexico. Der var deadline for purseoffer på Bivol vs. Ramirez i den denne uge, men parterne nåede til enighed om kampen, den 5. november i Forenede Arabiske Emirater. Her er lidt klip fra Bivols træning:

Spanske Sebastian Perez (13-2-1) møder italienske Alessio Lorusso (18-4-2) om den ledige EBU EM-titel i bantamvægt den 14. oktober i Monza, Italien

Engelske Zelfa Barrett (28-1) forsvarer sit EBU EM-bælte i superfjervægt den 8. oktober i Castellon i Spanen. Udfordreren er spanske Juan Gomez (12-0). Her er et interview med Barrett:

Den 22. oktober i St. Maxence oiFrankrig skal den franske veteran Yvan Mendy (47-5-1) forsvare EBU EM-titlen i letvægt mod ukrainske Denys Berinchyk (16-0).

De kommende tre uger
Vi skal frem til onsdag den 31. august, før der er VM-kamp i Nakhon Ratchasima i Thailand. Her skal Panya Pradrabsri (38-1) forsvare WBC VM-titlen i minimumvægt mod Norihito Tanaka (20-8) fra Japan.

Den følgende lørdag, i Hermosillo, Mexico, skal Hector Calixto (20-0-4) fra Mexico og Sivenathi Nontshinga (10-0) fra Sydafrika bokse om den ledige IBF VM-titel i letfluevægt. På samme stævne gør den tidligere WBA/WBC-verdensmester fjervægt hos kvinderne, canadiske Jelena Mrdjedjnovich (41-11-2) forsøge at genvinde WBA-bæltet i en rematch mod mexicanske Erica Cruz (14-1). Det er den ene store VM-titel, der ikke er på spil i kampen mellem Serrano og Mahfoud et par uger efter.

Lørdagen efter er kvindeboksningen i fokus ved et dobbelt VM-stævne i London. I mellemvægt mødes WBA/WBC/IBF-verdensmesteren, Claressa Shields (12-0) og WBO-verdensmesteren Savannah Marshall (12-0) fra England. Her er interviews med Shields og Marshall.

På samme stævne, i superfjervægt tørner IBF/WBO-verdensmester Mikaela Mayer (17-0) sammen med WBC-verdensmester Alycia Baumgardner (12-1). Begge er fra USA. Her er et interview med Mayer, efter et par reklamer:

Kommentarer