Nyheder fra hele verden i uge 4-5.
I Los Angeles, Californien, vandt IBF-verdensmesteren i supermellemvægt, Caleb Plant (nu 21-0) fra USA tårnhøjt på points over landsmanden Caleb Truax (nu 32-5-2). Plant udboksede Truax med udgangspunkt i et effektivt jab, og han vandt samtlige omgange. Sidedommerne Max DeLuca, Lou Moret og Zachary Young havde alle 120-108. Her er highlights.
I en kamp med en bizar optakt, og uden tilskuere eller presse til stede vandt den hidtidige Interim mester Trevor Bryan WBAs “almindelige” VM-titel i sværvægt ved at stoppe den aldrende Bermane Stiverne efter 1:26 i 11. omgang. Kampleder Frank Gentile stoppede opgøret, da Stiverne havde været nede to gange i omgangen. De første omgange var ret lige, men efterhånden kørte Stiverne træt. Den hidtidige WBA “almindelige” mester, Mahmoud Charr, som skulle have haft kampen, blev erklæret “champion in recess”. Her er afgørelsen:
Diverse nyt
Beibut Shumenov er ikke længere WBA-verdensmester i cruiservægt. WBA havde i efteråret beordret ham til at forsvare titlen mod Interim mesteren Ryad Merhy fra Belgien, men i stedet satte promoter Don King ham til at møde Kings egen bokser Raphael Murphy på Bryan-Stiverne stævnet. Men den kamp blev ikke til noget, og WBA tog titlen fra ham. Shumenov har ikke bokset, siden han vandt titlen i juli 2018.
I stedet er Merhy nu WBA “almindelig” verdensmester, og WBA har beordret ham til at møde cubanske Yuniel Dorticos. Franske Arsen Goulamirian er WBA Super mester. Her er et interview med Merhy for de franskkyndige:
Manny Pacqiuao er ikke længere WBA Super verdensmester i weltervægt. WBA har taget titlen fra ham, da han ikke har forsvaret titlen siden juli 2019. Samme Pacquiao er nu i kikkerten hos den unge letvægter Ryan “Kingry” Garcia, der konstant nævner Pacman på de sociale medier, efter at Pacquiaos “kamp” med MMA-stjernen Conor McGregor tilsyneladende er faldet til jorden, Ifølge denne video er Pacman i gang med at træne til en kamp mod Kingry:
Kampen mellem Jamel Herring og Carl Frampton den 27. februar i England kommer til at gælde Herrings WBO VM-titel. Mandatory udfordreren Shakur Stevenson havde ellers protesteret, men den protest er nu afvist. Her er lidt fra Framptons træning:
MTK Global vandt purseofferet på en kamp om den ledige IBF VM-titel i fjervægt mellem de to englændere Kid Galahad (aka Barry Awad) og James “Jazza” Dickens. MTK var de eneste, der bød. Her taler Kid Galahad om kampen:
Det er ikke voldsomt charmerende at se promoter Eddie Hearn tale IBF-verdensmesteren i supermellemvægte, Caleb Plant, ned som en uværdig modstander til WBA/WBC-verdensmester Saul “Canelo” Alvarez. Hearn har efter alt at dømme Canelo og plads til at møde WBO-mester Billy Joe Saunders i maj, som en del af en to-kamps aftale på DAZN, men derefter er Canelo fri til at møde alle, og Plant vil være oplagt.
Plant fortæller da også, at hans lejr er ganske langt i forhandlinger med Canelo-lejren om en samling af titlerne til september. Det vil i så fald være i regi af Premier Boxing Champions, og dermed ude af Hearns’ hænder. Canelo skal så lige først slå både Yildirim og Saunders. Her afviser Plant at møde David Benavidez, som Hearn havde foreslået:
Kommende kampe
I sidste udgave af The Undercard meldte vi, at ranske Karim Guerfis forsvar af EBU EM-titlen i bantamvægt er var flyttet til Dubai lørdag den 6. februar. På grund af rejserestriktioner, er kampen nu flyttet til den 19. marts i Bolton, England. Guerfi (29-4) skal stadig møde skotten Lee McGregor (9-0). Her er et interview med McGregor, mens kampen stadig var planlagt til Dubai.
Kampen er endnu ikke endeligt på plads, men alt ligger til, at WBA/WBC-verdensmester Saul “Canelo” Alvarez (54-1-2) skal møde WBO-verdensmester Billy Joe Saunders (30-0) i en unification i supermellemvægt en 1. eller 8. maj. Først skal Canelo dog overstå sit titelforsvar den 27. februar, mod tyrkiske Avni Yildirim. Her taler promoter Eddie Hearn om de kommende planer, inclusice Joshua vs. Fury og Canelo vs. Saunders:
Den 8. maj kan Canelo vs. Saunders komme til at kollidere med en unification i letweltervægt mellem WBC/WBO-mester Jose Ramirez vs. WBA/IBF.mester Josh Taylor. Den kamp har Bob Arum angiveligt i støbeskeen, med Las Vegas som kampsted. Her taler Taylor om den mulighed, og eventuelt en kamp mod Teofimo Lopez:
Kampen er stadig afhængigt af eventuelle udviklinger i corona-restriktioner, men hvis alt går vel, skal franske Nordine Oubaal (17-0) forsvare sin WBC VM-titel i bantamvægt den 13. marts i Paris. Modstanderen bliver i så fald thailændren Nawaphon Kalhanka (aka Nawaphon Por Chokchai 50-1-1).
De kommende to uger
Lørdag i Indio, Californien, skal Joseph Diaz (31-1) fra USA forsvare sit IBF VM-bælte i superflervægt mod mandatory udfordreren Shavkatdzhon Rakhmov (15-0) fra Rusland. Her taler Diaz om kampen:
På samme stævne skal brasilianske Patrick Teixera (31-1) forsvare WBOs VM-titel i letmellemvægt mod argentinske Brian Castano (16-0-1). Her er et interview med Teixara:
Også lørdag, i Las Vegas, skal Joe Smith Jr. (26-3) fra USA og Maxim Vlasov (45.3) fra Rusland bokse om den ledige WBO VM-titel i letsværvægt. Her er klip fra Smith’s træning:
Om lørdagen, den 20. februar, skal mexicanske Miguel Berchelt (37-1) i Las vegas forsvare WBCs VM-titel i superfjervægt mod landsmanden Oscar Valdez (28-0). Her er et preview frem mod kampen:
Samme dag sætter russeren David Avanesyan (26-3-1) i London sin EBU EM-titel i weltervægt på spil mod engelske Josh Kelly (10-0-1). Her er klip fra Kellys træning: