WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmesteren Cherneka Johnson og danske Dina Thorslund stillede torsdag aften op til pressemøde i Orlando, Florida. Det var en motiveret Thorslund, der talte om kampens følelsesmæssige aspekter.
”Mange kender min historie med min abort sidste år, og at jeg måtte opgive to titler. Og nu har nogen måske hørt om ulykken for min gode ven og sparringspartner Raven Chapman. Der er mange følelser involveret, men jeg er for erfaren til at lade det have en dårlig effekt. Det er bare en dybere motivation, og der vil være én, der bliver chokeret.
Jeg har fået så mange opgraderinger på træning, restitution, mad, søvn, alt, Jeg er virkelig velforberedt, og nu er der en dybere mening. Jeg ser frem til kampen. Nogen gange som bokser har du brug for nogen til at trække dig væk fra det, Jeg vil bare ind i den ring, og få det hele ud,” sagde Dina Thorslund, som blev spurgt om, hvordan hun ville løse opgaven.
”Med hænderne. Det store mål er vinde. Jeg vil være tilfreds med en pointsejr, men målet er at stoppe hende,” sagde Thorslund.
”Held og lykke med det,” lød det hurtige svar fra Cherneka Johnson.
”Mange her ser stadig på Dina som dronningen af bantamvægt. Hun har noget, jeg ønsker, og det tager jeg med hjem, sammen med alle bælterne,” sagde Johnson om sin motivation.

