Thorslund skriver kontrakt med Probellum

Dina Thorslund har skrevet promoterkontrakt med det nye internationale promoterselskab Probellum. Kontrakten gælder for to år.

“Dina’s karriere indtil dato taler for sig selv. Som ubesejret verdensmester i to vægtklasser, og med en stor karriere formand sig, så er vi glade for at gøre Dina til en del af Probellum familien. Vi ser frem til, at hvad der uden tvivl bliver en spændende rejse,” siger Probellums direktør, Richard Schaefer, i en pressemeddelelse.

Dina Thorslund selv glæder sig til at bokse for det nye setup.

“Jeg er meget begejstret for at tage dette næste skridt i min karriere. Probellum har sat et stor aftryk på kort tid, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med deres talentfulde team på vejen til mere succes,” siger Dina Thorslund.

Hos Probellum bliver Thorslund staldkammerat med navne  som Regis Prograis, Nonito Donaire, Donnie Nietes og Lee McGregor.

Probellum arrangerede i december egne stævner i Dubai og England. Men primært er Probellums model indtil nu at lave stævner som co-promotions rundt i verden, for eksempel med promotorer som Yvon Michel i Canada, Wasserman og Universum i Tyskland og Maravillabox i Spanien.

Kommentarer