Zaren stoppet efter god indsats

Oliver Zaren (nu 19-1-1) var fra start med i kampen mod Osleys Iglesias (nu 16-0), men det var Iglesias der ramte mest effektivt, blandt andet med skarpe højre jabs. I 2. omgang kom Zaren bedre rundt og bedre ind i kampen. Han havde dog fået en lille cut over øjet.

I starten af 3. omgang skiftede Zaren første gang fodstilling, uden at det ændrede meget. Det var stadig en ret taktisk kamp, men med Iglesias først på slagene. Zaren prøvede også i 4. omgang at få det dybe arbejde med, samtidig at han kom den rigtige vej rundt. Iglesias’ jab var dog stadig skarpt, og begge fik træffere ind i en ret lige omgang, hvor cubaneren gik fremad.

I 5. omgang blev Zaren skubbet i gulvet, men han undveg mange at Iglesias’ slag, men en klar træffer fra Iglesias afgjorde måske omgangen. I 6. omgang gik Iglesias tydeligt efter det skadede øje, der var begyndt at lukke. Selv om Zaren igen prøvede at skifte fodstilling, så var det Iglesias, der havde fat. Mod slutningen af omgangen blev der to gange talt over en rystet Zaren. I hjørnet kiggede lægen grundigt på Zarens øje.

I 7. omgang gik trafikken klart cubanerens vej, og håndklædet røg ind fra Zarens ringhjørne. Kampleder Eddie Claudio stoppede kampen efter 1:31 af omgangen. Osleys Iglesias havde forsvaret IBFs VM-titel i supermellemvægt.

Kommentarer