Bank glad for at VM-kampen bliver i januar

Jacob Bank er ikke kun glad for, at han får sin første VM-kamp på dansk grund, men også for at det bliver januar. Det fortæller han til TV Syd.

“Jeg er glad for, at det er i januar. Jeg har to små børn og et stort team, hvor det hele skal passe sammen, det er der tid til nu. Nu har jeg også god tid til træningslejren, at få hypet kampen og forhåbentlig få solgt mange billetter til kampen. Det er meget positivt,” siger Jacob Bank til TV Syd,

Han er også tilfreds med, at der nu er afklaring efter flere ugers forhandlinger.

“Det var sidste dag i forhandlingen i går, så jeg har ventet spændt længe. Der er aldrig noget, der er sikkert i boksning, men i går aftes fik jeg besked, at nu var det på plads. Det er den største kamp i min karriere og den største pose penge i min karriere. Fokus har aldrig været på pengene, men i stedet min mavefornemmelse med kampen. Det er helt vanvittigt, at det bliver i Danmark,” siger Bank

Kommentarer