Oliver Møllenberg (nu 4-0-1) stod i sin blot 5. profkamp allerede som hovedkæmper, mod franske Jaouad Belmehdi (nu 7-0-3). Samtidig havde han muligheden for at blive Danmarks hidtil yngste Youth mester, med WBO Youth titlen på spil. Det lykkedes ikke at vinde bæltet i kamp, der endte uafgjort.
I 1. omgang fik Møllenberg fra starten godt fat med den lange lige venstre, og god koncentreret afstandsboksning. I 2. omgang blev han mere ivrig og satsede meget på store slag, og det gjorde kampen mere lige. Møllenberg ramte flere gange, men sidst i omgangen var han selv ramt.
Danskeren så ud til at have godt fat i 3. omgang, men så blev han ramt hårdt af et venstre hook, der sendte Balmehdi i offensiven i en periode. Franskmanden fik lidt initiativ i 4. omgang, men en god dyb venstre gav igen Møllenberg lidt momentum. I 5. omgang forsømte Møllenberg lidt at bruge venstren, og de store slag komme ikke rigtigt ind. I stedet kom danskeren under pres, selv om han landede nogen udmærkede kontraer.
De kontraerne fik Møllenberg bedre gang i, i 6. omgang, mens Belmehdi ikke havde samme held med sine angreb. Også i 7. omgang lykkes Møllenberg med forhindre Belmehdi i for alvor at gang i effektive angreb, bortset fra i korte momenter.
I 8. omgang gik Belmehdi hårdt til angreb, og Møllenberg havde svært ved at holde ham fra livet i et hårdt slagsmål. I 9. omgang fortsatte Belmehdi angrebet, men Møllenberg havde bedre held med angrebene. I 10. omgang prøvede Møllenberg at danse væk, men Belmehdi fik ham presset i hjørnerne og tog omgangen.
Efter 10 omgange i højt tempo lød cifrene på 2 x 95-95 og 93-97.