Ny deadline for Poulsen vs. Petitjean purseoffer

Det europæiske bokseforbund EBU har sat ny deadline på purseofferet på den beordrede rematch mellem Enock Mwandila Poulsen og Franck Petitjean. Hvis der ikke er opnået enighed mellem parterne om kampen inden, skal bud afleveres hos EBU senest tirsdag den 6. september kl. 12. Det meddeler EBU på deres website.

Poulsen vandt den ledige EBU EM-titel i letweltervægt den 24. april, med en pointsejr over Petitjean. På grund af kontroverser ved regelfortolkninger fra kamplederen i forbindelse med Poulsens skulderskade under kampen, og efterfølgende fransk protest, var EBU at dekretere en ny kamp.

EBU fastsatte da en hurtig deadline, der er dog blev ændret, så Poulsen fik tid til at blive klar efter sin skade. Den nye deadline er altså nu meldt ud.

Kommentarer