Bank møder rutinerede Semjonov i Ryomgård 14. september

Jacob Bank (13-0) skal møde Pavel Semjonov (26-27-2) fra Estland i XL Byg Arena i Ryomgård den 14. september.

Semjonov er en hårdfør herre, der kun er blevet stoppet én gang, i 2017 på en skade mod den da ubesejrede russer Khuseyn Baysangurov. Esteren har vundet over folk som finske Timo Laine og veteranen Kassim Ouma, men han har tabt til blandt andre Denis Radovan, Slawa Spomer og Rafael Bejeran, som Bank har besejret.

39-årige Semjonov er i skrivende stund nr. 555 i supermellemvægt på BoxRec, hvor Bank er nr. 25. Bank skulle på det nu udsatte Thorslund-stævne i Holstebro have mødt en mexicaner, og TK Promotion har derfor været nødt til med ret kort varsel at finde modstander til denne kamp 14 dage senere.

Kommentarer