Boksemedie: Anthony Yigit på programmet i Brøndby

Ifølge Boxingscene kommer den svenske eks-europamester og VM-udfordrer Anthony Yigit (24-2-1) til Aarhus den 10. december, for at sparre med Enock Mwandila Poulsen op til dennes EM-kamp i Brøndby den 7. januar. Og boksemediet skriver, at Yigit selv skal bokse på stævnet, mod endnu ikke udpeget modstander.

Yigit profdebuterede i 2013 i Frederikshavn, og han byggede i starten sin karriere op med en lang række kampe primært i Danmark for Team Sauerland. Blandt andet besejrede han Kasper Bruun og Kim Poulsen. I 2015 vandt han EBUs EM-titel i letweltervægt, og forsvarede den et par gange, inden han 2017 tabte en IBF VM-kamp til Ivan Baranchyk.

Yigit boksede senest i juli, hvor han i USA blev stoppet af Rolly Romero. Han skulle have bokset i Sverige i november, men måtte melde afbud på grund af sygdom.

Kilde: Boxingscene
Kommentarer