Carabajal: Mahfoud-kamp nu den 1. februar

Først lød meldingen fra Brenda Carabajal (16-4-1) på, at hun skulle forsvare sin IBF Interim titel i fjervægt  mod førsteudfordreren i Europa den første uge af november.

Så meldte hun for et par uger siden – ledsaget af en tilsyneladende officiel DFN plakat – at kampen var mod mandatory udfordreren Sarah Mahfoud (9-0), og at den skulle bokses den 7. december i Royal Stage i Hillerød.

Nu melder Carabajal så en ny dato og arena, med en ny plakat: Den 1. februar i Frederiksberg-Hallerne.

“Af grunde, vi ikke havde noget med at gøre, er kampen den 7. december flyttet til den 1. februar, med den samme modstander, Sarah Mahfoud, i Danmark,” melder Brenda Carabajal på Facebook.

I fravær af IBF-verdensmesteren Jennifer Han, der er på barselsorlov, vandt Carabajal IBF Interim med en sejr over russiske Elena Gradinar i april.

Kommentarer