DaBU satser på London-kvalifikation

I marts afvikles den europæiske del af OL-kvalifikationsturneringen, og den finder sted i London. Det danske olympiske bokseforbund DaBU satser på at kunne sende et stort hold afsted i håb at kvalificere boksere til OL i Tokyo.

“Kvalifikationsturnering til OL for europæiske boksere afholdes i London fra den 13. til den 23. marts 2020. Elitesektionen vil arbejde målrettet på at få et stort og stærkt hold til London for mulig kvalifikation,” skriver DaBUs formand, Lars Brovil (foto) på Facebook.

Der er endnu ikke sat navne på det danske hold, og bokserne skal først indstilles til turneringen af den danske olympiske komité. Der er en teoretisk ekstra chance i en global opsamlingsturnering i maj måned. Denne opsamling er flyttet til Paris fra oprindeligt planlagte Tokyo.

Kommentarer