Dzindo: BulletProof Promotion har fået økonomi til stævner

Haris Dzindo har ifølge de seneste meldinger en kamp i USA i pipelinen, og han er i gang med forberedelserne. Men samtidig er han aktiv som promoter, og han melder nu på Facebook, at han er gået ind i et sponsorsamarbejde, der gør det muligt at arrangere to stævner i Danmark.

“BulletProof Promotions har ikke ladet sig narre af corona krisen, og vi har i går nat underskrevet en kontrakt med en stærk virksomhed fra Danmark ( navnet bliver oplyst snart). Den kontrakt giver BP økonomi til to stævner på dansk grund.
De næste to uger skal vi have kigget på ledige datoer, og noget fortæller mig at København bliver vores første mål. Vores nye aftale vil også give en mulighed for ikke aktive danske professionelle boksere at komme tilbage i ringen. Det bliver nogle spændende uger vi går i møde,” skriver Dzindo på Facebook.
Kommentarer