Frank Madsen (nu 3-0) havde ikke været i ringen siden sine to kampe i 2016. Alligevel lykkedes det ham i Viby-Hallen at vinde en ganske overbevisende KO-sejr over lettiske Maksims Dembovskis (nu 1-8).
Dembovskis så ellers i starten ud til at være kommet for at bokse med, og i de første momenter af kampen virkede tingene ret lige. Gradvis fik den offensive og fysisk stærke Madsen imidlertid gang i presboksning med ikke mindst en god højre som virkemiddel.
I 2. omgang varierede Madsen sin boksning udmærket med begge hænder, mens Dembovskis langsomt mistede modet. Og da en højre i maveregionen satte letten på gulvet, kunne kampleder Freddy Rafn tælle ham ud efter 2:23.
Foto: Boksenyt
Kommentarer