Givskov møder moldover på Thorslundstævne 25. oktober

Det bliver moldoveren Daniel Cojocari (0-3), der skal bud Morten Givskov (3-0) op til dans på undercardet til Thorslund-Nuki i Gråkjær Arena i Holstebro den 25. oktober.

Kampen er sat til 6 omgange, og det er første gang, at Givskov skal forberede sig på den distance. Og bedømt på rekordlisten er det ikke usandsynligt, at Givskov kan komme til at gå omgangene, for 20-årige Cojocari er endnu ikke blevet stoppet som professionel.

Det er dog værd at bemærke, at Cojocari hidtil har bokset på en vægt til eller lige over cruiservægt. Senest gav han den ubesejrede belgier Dimitri Lamborelle en jævnbyrdig kamp i Belgien.

Cojocari er i skrivende stund rangeret som nr. 1.092 i cruiservægt på BoxRec, mens den fuldvoksne sværvægter Givskov er nr. 677 i sværvægt.

Kommentarer