Jacob Bank: Han har mere erfaring

Jacob Bank står til at møde karrierens på papiret stærkeste modstander, når han den 13. november går i ringen mod finske Aku Kanninen i en WBO Youth titelkamp i supermellemvægt. Og Bank har da også respekt for den ubesejrede finne.

“Hans styrke er at han har mere erfaring og jeg forventer han er fysisk stærkere end mig nu hvor jeg rykker op, og han ned i vægt. Hans svaghed er at jeg er en hurtigere og bedre tekniker. Min styrke er mit jab og mit overblik,” siger Jacob Bank.

Bank skal til lejligheden optræde på hjemmebane i Kolding, og det ser han som en klar fordel.

“Det kan kun være et plus. Jeg har aldrig tabt en kamp på hjemmebane som amatør, så det kommer hellere ikke til at ske som prof! Jeg giver alt hvad jeg har, og jeg leverer god underholdning så der er noget i vente for alle fremmødte,” siger Bank, der føler sig klar til en ungdomstitelkamp.

“Det er noget jeg har arbejdet hen imod som mit første delmål, Det er gået hurtigere end forventet men jeg er klar!”

Kilde og foto: TK Promotion Facebook
Kommentarer