I blot hans femte profkamp skal 20-årige Jacob Bank (4-0) bokse om WBOs Youth titel i supermellemvægt.
Den 13. november i Kolding møder han den 21-årige finne Aku Kanninen (9-0-1). Det bliver samtidig tredje gang i de fem kampe, at Bank møder en ubesejret modstander. Finnen er i skrivende stund nr. 194 på BoxRec i supermellemvægt, hvor Bank er nr. 282.
Kanninen vandt i juli det finske mesterskab i letsværvægt med en klar pointsejr over rutinerede Timo Laine. Hans ene plet på rekordlisten kom i 2019 i Spanien, hvor han boksede uafgjort mod argentinske Damian Bora.
Hovedkampen i Kolding står mellem Dina Thorslund og Zulina Munoz i en WBO VM-kamp.
Kommentarer