Jeppe Morell og Victor Ramon i kamp på Frederiksberg

Når Sarah Mahfoud bokser IBF Interim VM-kamp den 1. februar i Frederiksberg Hallerne, bliver det med blandt andre Jeppe Morell (10-2) og Victor Ramon (1-0, på billedet sammen med promoter Mogens Palle) på undercardet. Det fortæller Århus Stiftstidende.

“Jeppe kommer til at få en hård international udfordring. Det bliver en hård kamp, hvor det virkelig skal testes om han er klar til at tage det næste skridt. Han er blevet 30 år efterhånden, så det er nu det skal være, hvis han skal rykke sig,” siger træner Thomas Povlsen til avisen.

Der er endnu ikke offentliggjort modstandere til de to Aarhus-boksere.

Foto: DFN PR-foto

 

 

Kommentarer