Kim Poulsen: Theophane er ved at være færdig

Ashley Theophane har været med på højt niveau, og han har endda bokset VM-kamp. Det er dog ikke noget, der skræmmer Kim Poulsen inden deres kamp den 5. oktober i Gilleleje.

“Jeg er ikke bange for nogen, og jeg glæder mig til at møde Ashley. Han er en god modstander, men jeg tror han er ved at være færdig,” siger Kim Poulsen i en pressemeddelelse.

Poulsen har kigget på Theophanes kampe på det seneste, og han ser tegn på, at alderen er ved at indhente den 38-årige brite.

“Vi er jo begge ved at være et par ældre herrer, men han har en masse rutine. Jeg har dog set på hans seneste kampe, og der synes jeg ikke, at han så god ud. Hvis han er langsom, så får han problemer. Jeg vinder helt sikkert. Jeg går ikke ind til en boksekamp uden at tro på sejren,” melder Poulsen.

Foto: Kim Poulsen Facebook
Kommentarer