Michael Nielsen stoppet af italiensk modstander

Michael Nielsen, Danmark (nu 5-1) havde fået, hvad der lignede en svær opgave mod Mattia Occhinero, Italien (nu 7-0-1). Den blev også for svær, for Nielsen blev stoppet af kampleder Per K. Hansen efter 1:04 af 2. omgang.

Michael Nielsen prøvede at følge taktikken med at lægge pres op Occhinero, men italieneren viste sig hurtigt at være ganske præcis med hurtigt og varieret arbejde, der voldte Nielsen problemer.

I 2. omgang ramte så et højre kryds, der rystede Nielsen, og da Occhinero fulgte op med en lang slagserie mod tovene, uden at Nielsen slog igen, havde Per K. Hansen intet andet valg end at bryde ind og stoppe opgøret.

 

Kommentarer