Lolenga Mock tager endnu en tur i ringen, når han bokser den 19. januar i Struer. Og trods de efterhånden 46 år på bagen, er det med ambitioner, at han tager hul på et nyt aktivt år.
“2019 bliver helt sikkert det år, hvor eventyret bliver til virkelighed. Jeg stadig højt rangeret i verden, og jeg viste mod Yildirim, at jeg kan bokse de unge, stærke drenge. Jeg træner stadig på en gammeldags facon. Jeg tager ikke ferier, som nogen bokser. Det motiverer mig, fordi jeg presser dem, og de presser mig,” siger Lolenga Mock i en pressemeddelelse.
“Jeg er utrolig motiveret til at gøre 2019 til mit år. Jeg er mentalt stærkere, for hver udfordring i livet giver dig muligheden for at lære. At tabe som jeg gjorde i Tyskland kunne knække dig, men jeg har holdt fast i min værdighed og mine drømme,” siger Mock, der også er motiveret af kampens forløb mod Yildirim.
“Jeg følte mig stærk mod Yildirim. Jeg vandt den kamp, og det sagde selv de tyske fans. Nu vil jeg tilbage i ringen og vise alle, at jeg stadig er her og forfølger min drøm. Jeg vil have alle til at vide, at jeg lever efter mine ord – selv hvis resultatet i Tyskland ikke var fair, så giver jeg aldrig op.