Oliver Møllenberg skulle lørdag have været i ringen i en kamp i Tyskland. Den kamp har han imidlertid måttet melde afbud til, på grund at sygdom.
“Jeg har haft kort forberedelsestid, men jeg var egentligt klar til kampen. Men når man bliver ramt af sygdom, som jeg er blevet – de sidste to dage har jeg brugt i sengen – så tager det på kroppen og konditionen. Det ville simpelthen ikke give mening at tage kampen,” siger Oliver Møllenberg i en pressemeddelelse.
Det ærgrer ham, at han ikke nåede at få en sidste kamp inden nytår.
“Hverken for teamet eller jeg ville det give mening at tage derned med sygdom i kroppen. Det er en kamp på udebane og ikke en VM-kamp. Det er ærgerligt, men jeg vil hellere være sikker, end at tage en chance og måske tabe kampen,” siger han.