Nyt olympisk verdensforbund på vej ?

Bokseforbundene i en lang række lande er i gang med at forberede et nyt verdensforbund for olympisk boksning. Det skriver det tyske medie Onetz.

Baggrunden er, at det nuværende verdensforbund IBA er på kant med det olympiske forbund IOC, og udelukket fra at arrangere OL-boksningen. På den baggrund taler IBAs russiske præsident Umar Kremlev nu om, at IBA vil gå sin egen vej uden OL, men i stedet blandt andet samarbejde med profforbundet WBA.

Ifølge Onetz vil mellem 35 og 50 lande tilslutte sig det nye forbund, primært for at sikre OL-deltagelsen. IOC har allerede planlagt en vej til OL-kvalifikation, hvor deltagere fra Europa kan kvalificere sig i tre turneringer:

European Games fra juni

Verdenskvalifikation 1 i februar/marts 2024

Verdenskvalifikation 2 i april/maj 2024

Kilde: Onetz.de, Boxverband.de
Kommentarer