DFN vinder ret til EM-kamp til Enock Mwandila Poulsen

Ifølge EBUs website har Bettina Palle vundet retten til at arrangere EM-kampen i letweltervægt mellem mesteren Sandor Martin fra Spanien og danske Enock Mwandila Poulsen.

Palle bød 55.555 Euro, klart højere end spanske Boxing Star, der bød 20.000 Euro. Da mesteren skal have 60 % af pursen, står Martin dermed til en hyre på ret præcist 250.000 kroner i dagens kurs.

Det bliver så interessant at se i den kommende tid, om Sandor Martin rent faktisk kommer til Danmark. Han følte sig ikke udpræget godt behandlet i hans eneste tidligere profoptræden i Skandinavien, hvor han følte sig bortdømt mod Anthony Yigit i Sverige.

Martin er samtidig ganske pænt placeret på verdensranglisterne, og han har en VM-kamp i sigte. Spørgsmålet er, om han vil risikere den chance i et titelforsvar i Danmark. I så fald skal Poulsen møde den bedst rangerede på EBUs rangliste, der er villig til at gribe den mulighed. De tre øverst rangerede er i skrivende stund Viktor Postol, Anthony Yigit og Kirill Relikh .

 

Kommentarer