Med én uge tilbage til kampen mod danske Kim Poulsen (28-4) er australieren Jayde Mitchell (17-1) færdig med den hårde del af træningen. Men der er stadig vægt, der skal smides, skriver han på Facebook.
“Alt det hårde arbejde er gjort. Nu skal jeg bare ned i vægt, også skal jeg have det sjovt. En tak til alle mine trænings- og sparringspartnere. Jeg kan ikke vente med at servere et fedt show,” skriver Mitchell på Facebook.
Kampen bokses over 10 omgange i supermellemvægt.
“Poulsen og hans team bad om denne kamp, fordi de tror, at de kan vinde, men jeg har andre planer. Jeg er i kanonform, og jeg vil levere et statement i kampen,” melder Mitchell.
Han fortæller samtidig, at der er stort set i udsolgt i The Melbourne Pavillon i Melbourne-bydelen Flemington.