Profstævne i Gladsaxe den 4. april

Efter aflysningen af “danskerstævnet” i Hamburg den 29. februar, skal de danske boksere efter planen nu  i stedet bokse i Gladsaxe Sportshal den 4. april.

Her skal veterankampen mellem Robert Larsen og Turguy Uzun afvikles. Boksemæssigt nok så interessant står Ritti Dayson til at bokse sin debut, mens Mahdi Jallaw ifølge matchmaker Mario Pokowietz skal gøre comeback.

Desuden skal kampen mellem Danni Alwan og Emran Aliju, der var planlagt til Tyskland, nu bokses i Gladsaxe, og Ali Hussein skal varme op til en større kamp i Berlin .

En række tyske boksere er også planlagt til stævnet.

Kommentarer