Q Pro arbejder på nyt stævne inden nytår

Fornylig måtte Q Pro Boxing aflyse deres medvirken i Herlev Fight Night, der nu afvikles som et rent Herlev Boxing stævne. Men promoter Thomas Møllenberg fortæller, at der arbejdes på højtryk på et nyt Quaestor Fight Night inden nytår.

“Vi er stadig kede af, at Quaestor Fight Night ikke blev til noget i Herlev. Omvendt har det også givet nogle af vores boksere tid til at komme sig over forskellige cuts og småskavanker, Men jeg tror ikke, at vi er langt fra at kunne præsentere en ny omgang Quaestor Fight Night inden nytår. Vi nærmer os en aftale,” siger Thomas Møllenberg i en pressemeddelelse.

Han regner med at med, at Patrick Nielsen og flere af de navne, der ikke var med i Gilleleje, kan komme i ringen.

“Vi kommer bestemt ikke til at gå ned på kvaliteten. Man skal forvente at se bokseren som Patrick Nielsen, Mikkel ’Pjatrøv’ Nielsen og Alicia Holzken  og i aktion. Alle vores boksere er godt i gang med træningen og venter tålmodigt på, at vi kan melde noget endeligt ud,” siger Møllenberg.

Ifølge stævnekalenderen på Q Pro TV har man til gengæld droppet planerne om et stævne i Kolding i januar til fordel for et stævne den 1. februar i Oslo. Dette stævne er dog endnu ikke officielt bekræftet.

Foto: Boksenyt

 

Kommentarer