Hvor svært kan det være ? 8 ud af 8 rigtige gæt i vores preview til dette stævne. Så er man jo fristet til at prale, men virkeligheden er, at der var ikke noget at prale af. For det var for nemt. Og alligevel tog jeg fejl af den ene kamp, der ikke var helt nem.
Jeg gjorde Sarah Mahfoud til ret klar favorit i WBO Intl. titelkampen mod Danila Ramos. En del af den favoritværdighed handlede selvfølgelig om hjemmebanen. Men jeg havde ikke set for mig, at hjemmebanen i den grad kunne være udslagsgivende, og forvandle hvad der på min skærm unægtelig lignede et klart nederlag til en pointsejr.
Det skar i ørerne at høre tv-kommentator Jimmi Bredahl sige inden sidste omgang, at Mahfoud var nødt til vinde på knockout for at vinde kampen. For så – da Mahfoud overraskende havde fået løftet armen – at sige, at sejren var fair nok, fordi hun var på hjemmebane.
Det skar, for naturligvis har hjemmebanedomme ikke noget med fairness at gøre, selv om det er en velkendt ting i boksning. Danish Fight Nights pressefolk var da i timerne efter kampen også på overarbejde for at retfærdiggøre sejren.
Men den afgørelse fra sidedommerne er vejen så alligevel banet for en ny VM-titel til Sarah Mahfoud. Spørgsmålet er, hvad WBO beslutter i den kommende tid.
Kampen var ikke en Interim titelkamp, som Mahfouds kamp mod Carabajal for nogen år siden. Så det er næppe bare lige at ophøje Mahfoud til verdensmester, selv om man (igen) kan blive overrasket. Mere sandsynligt er nok en kamp om det ledige bælte, når Amanda Serrano afleverer det eller bliver frataget det.
Den næste på WBOs rangliste er argentinske Lucrecia Manzur (12-4), der er nummer 19 på BoxRec. Hun har en nylig sejr over aldrende Marcela Acuna som sit største claim to fame, og som vi så sidste år mod Mahfoud, så er Acuna meget langt fra sin storhedstid. Manzur kan antageligt hentes til Danmark, og hun må være til at slå.
Selv om titelplanerne altså stadig er på skinner, så fik havde kampen alligevel lidt omkostninger. Den tætte majority decision betød, at Mahfoud røg ned fra nr. 2 til nr. 6 på BoxRec. Men først og fremmest blev der sået tvivl om, hvad 35-årige Mahfoud har egentlig tilbage i tanken. Der var et pænt stykke fra den Mahfoud, det benarbejde og den timing, der for nogen år siden klart besejrede Carabajal.
Undercard uden overraskelser
Danish Fight Night var af praktiske grunde vendt hjem til Frederiksberg-Hallerne med dette udsatte stævne, der egentlig skulle have været bokset i Royal Arena i oktober. Løst anslået fra tilskuerpladserne var der 6-700 mennesker i hallen.
Undercardet gav ingen overraskelser. Faktisk var flere af kampene næsten endnu mere uspændende end forventet. En kamp der dog gik, som man kunne forudse, var Oliver Zarens kamp mod mexicaneren Carlos Montijo.
Zaren (nu 15-0) har udviklet og forfinet sin boksning og sin selvtillid det sidste år, og han har et flot repertoire, når han får lov at vise det. Montijo er en hårdfør og fysisk stærk mexicaner, men han har i sine sidste kampe vist sig som en passiv og ret stationær modstander. Det var til at forudse, at der ville blive tale om skydetræning på ét mål, selv Zaren skulle passe på enkelte kontraer.
Der blev til den æstetisk flotte og varierede boksning, Zaren kan, men den udviklede ham boksemæssigt næppe mere end en almindelig sparring. Han er klar til at steppe op efter 4 overbevisende sejre før tid i træk. Og det bliver spændende at se, hvad Wasserman og Team Kessler vælger i 2025, med udgangspunkt i den placering som nr. 50 BoxRec, Zaren nu er oppe på, efter 5 år som professionel.
25-årige Zaren har i 2024 bokset 2 kampe på Wasserman stævner i England, 1 på TK stævnet i Holstebro og nu 2 kampe på Danish Fight Nights. Og DFN har brug for hovedkæmpere lige nu, så der kunne være logik i at måske at rykke ham op i 10 omgange i en mindre titelkamp i det regi. Andre danskere har bokset om bælter, inden de var nået så langt.
Danish Fight Nights egen Hamza Hussein (nu 8-0), også 25 år, er måske ikke helt så langt endnu. Nr. 112 er han nu på BoxRec, og han er også klar til mere end den noget primitive argentiner Camilo Castagno. Men der nok idé i lige at holde hesten, give ham lidt mere rutine, og lade ham bokse 8 hele omgange, inden der bliver snakket bælter.
De gode amatørnavne
Profdebutanten Frederik Lundgaard (nu 1-0) og nyproffen Sofie Rosshaug (nu 2-0) er begge i år blevet professionelle med en solid amatørkarriere i bagagen. Alligevel står de to ret forskellige steder.
Frederik Lundgaard har bokset hele 280 amatørkampe, og han er 29 år. Der er altså allerede slidt godt på silken, så det ligner ikke en option at føre ham langsomt frem. Han havde dog fået en traditionel forsigtig debutmodstander i moldoviske Alexandr Polinchevici.
Lundgaard vandt som ventet klokkeklart, som man kender ham som amatør med velskolet, teknisk boksning, baseret på den lange rækkevidde, bevægelighed og et godt bokseøje. Men selv om han tydeligt prøvede at lægge kraft i slagene, især mod slutningen af de 4 omgange, kunne han ikke for alvor ryste den moldoviske journeyman. Og Lundgaard måtte også selv tage enkelte træffere.
Så profdebuten var sådan set til UG, men ikke helt med kryds og slange. Og Lundgaard har stadig til gode at bevise, at hans lidt spinkle fysik kan oversætte de flotte amatørresultater til den professionelle boksning over længere kampe, mod farligere modstandere end moldoveren. Og Lundgaard har ikke 5 år til at udvikle det.
Rosshaug er i en anden position. Hun er blot 20 år. I professionel kvindeboksning er der lidt færre om buddet i hver vægtklasse, og dermed lidt kortere toppen. Men hun har også tid til udvikling.
Hun havde fået en ganske fornuftig og logisk modstander i denne hendes anden profkamp, nemlig serberen Snezana Siljkovic, der havde slået profdebutanten Emma Jensen i starten af året. Siljkovic har negative cifre på rekordlisten, men hun har mødt gode navne, og hun kan være en besværlig modstander.
Rosshaug (nu 2-0) fik da også modstand, selv om hun vandt sikkert, i en 4-omgange kamp hun nok har lært lidt af. Så det vil give mening at give hende et par modstandere mere på det niveau, måske over 6 omgange, inden hun bliver rykket væsentligt op. Rosshaug skal i ringen igen på Gilleleje Bokseklubs eget pro-am stævne, Future Fight Night, den 18. januar i Gilleleje.
Bosniske fusere
Mathias Hansen, ukrainske Nikolay Piddubnyy og svenske Genti Morina mødte alle bosniske modstandere. Ingen af dem holdt en omgang. Victor Ramon mødte en moldovisk debutant, der holdt 54 sekunder.
Der kan sagtens findes journeymen fra Balkan, der kan give boksere på vej op udmærket modstand i en læringsproces. Vi har set adskillige moldovere arbejde for deres euros på det seneste i Danmark. Men det her var til at forudse. Adskillige af 95-05 forudsigelserne kunne såmænd have været 98-02.
Man kan forsvare Nikolay Piddubnyys modstander, for dels var det Piddubnyys debutkamp, og dels havde bosniske Marko Colic leveret hæderlige kampe tilbage i 2015. Men han har holdt 8 års pause siden. 33-årige Piddubnyy har ikke al tid i verdens til at nå nogen som prof, så han bør føres hurtigere frem.
Mathias Hansen (nu 6-0) boksede for 4. gang i træk to minutters omgange, og altså mod en modstander, der ikke havde meget at give af. ”Der vil blive skruet lidt op for minutter og modstand i 2025,” skrev Danish Fight Night på Facebook efter kampen. Der må faktisk gerne skrues en del op, for boksemæssigt får Hansen ikke noget ud af, at der ikke rigtigt bliver troet på hans potentiale.
BoxRec er dog en forunderlig størrelse. For af for det blotte øje uransaglige årsager bragte denne kamp Hansen op fra omkring nr. 600 i sommers til nu nr. 260. Det skyldes angiveligt en teknikalitet i BoxRecs måde at rangere, hvor der begrænsninger frem til den 5. boksede kamp, som så forsvinder ved den 6. kamp, som Hansen her boksede.
25-årige Victor Ramon (nu 4-0) har haft en spøjs profkarriere. Han debuterede i 2019, og han har altså nu nået 4 kampe på de 5 år. Det er der givet mange grunde til, blandt andet corona-pause. Men hvis han skal nå nogen i sin karriere, så skal der andre udfordringer til end debutanten Catalin Mihalache.
Stævnet var suppleret af walisiske Mark Davies (nu 7-0) og altså den svenske profdebutant Genti Morina. Davies var klart den bokser på undercardet, der havde fået den sværeste modstander. Ukrainske Anatolii Burdiian var den eneste bokser i det gæstende hjørne på undercardet, der vandt en omgang.
