Kan man finde hår i suppen ved sådan promoterdebut-stævne? Jada. Det kan man også ved stævner hos erfarne promotorer. Her er et par små hår:
Ved Danish Boxing Promotion/BK Thors pro-am stævne i Randers var der for eksempel starttidspunktet klokken 19.30 på et stævne med 12 amatørkampe inden de profkampe. Da Ditlev Rossing et stykke over midnat gik i ringen til hovedkampen, var mætningspunkt længst nået, og stemningen fadet ud. Det kan times bedre.
Lidt fejl fra ringannounceren, for eksempel hvem der bliver udråbt som vinder i en kamp, kan der nok også strammes op på. At en udenlandsk modstander smider et drabeligt sving, der slår en lokal helt ud, det er nok sværere at gardere sig mod. Det er boksning.
Men uanset de hår i suppen, så kommer vi ikke uden om, at ordet ”udsolgt”, det smager godt. For anden gang på et par uger var hver en billet solgt til et pro-am stævne i Danmark, til gavn for både klubber og promotorer. Her fik alle Randersklubberne boksere i aktion.Det smager af en god model.
Billetpriserne var menneskelige, og det begrænser selvfølgelig indtjeningen. Men det så ud til, at der var solid sponsoropbakning, så hos Danish Boxing Promotion kan man næppe være helt utilfredse. Og det har publikum næppe heller været, at dømme efter den stemning, der var det meste af vejen.
To overbevisende debut’er og en nedtur
Stævnet to profdebutanter, FAK Aarhus bokserne Rasmus Mikkelsen (22 år) og Enock Mbilizi (23 år) viste begge løfterig boksning, selv om de var matchet mod moldovere, der ikke var kommet for at lægge sig.
Mikkelsens velskolede boksning og taktiske kunnen, og Mbilizis elegante teknik og bevægelighed ligner noget, der godt kan føre til noget, når Danish Boxing Promotion skal bygge en professionel stald op.
Nikki Møller Nielsen har endnu mere amatørerfaring end de to, og han havde i foråret i fin sti loverstået sin debut i bar overkrop. Men i hans kamp mod Kosovo-bokseren Jozef Rrasi fik han ikke paraderne på plads i kostbare sekunder, efter at have domineret i de første par omgange. Det kostede.
Det er set før, at profboksere er kommet tilbage efter overraskende KO-nederlag. Men i alder af 26 år skal Møller manøvreres med omhu et stykke tid frem, hvis ikke profkarrieren skal være slut, inden den er startet. Møller har dog som amatør vist så meget talent, at det bør være muligt at komme tilbage på sporet.
Rossings kamp for at genvinde det tabte
29-årige Ditlev Rossing har været prof siden 2016. Med smarte matchinger hos Mogens Palle blev han ført frem til ganske høje rangeringer. Men de sidste fire år har han oplevet en del modgang, personligt og boksemæssigt, og med lange skadespauser. Det blev til et brud med Palle, og i starten af 2023 til profkarrierens første nederlag, der sluttede et samarbejde med TK Promotion.
Rossing er stadig nr. 25 på EBUs Europarangliste, og han træner nu hos Team Kessler. Men hvis han skal gøre sig håb om større kampe igen, så skal der kontinuitet ind i tingene over en lidt længere perioder, så flow og timing kommer tilbage. Og så den nuværende placering som nr. 180 på BoxRec bliver løftet.
Kampen i Randers mod den moldoviske journeyman Andrei Sanjura var kun Rossing fjerde kamp siden starten af 2020. Sanjura beviste sidste år mod Emil Kot, at han er en habil og farlig bokser. Rossings fysik og rutine klarede den fint hjem, men der er plads til forbedring i forhold til det niveau, Rossing tidligere har haft.
Det forventes, at Rossings næste kamp bliver på BK Nordsallings traditionelle julestævne 1. juledag i Durup Hallen. Forudsat altså, at der ikke i mellemtiden bliver spændt ben for de succesfulde pro-am stævner.
Når boksningen bliver sin egen fjende
Undertegnede er en ældre herre. Jeg har fulgt dansk boksning siden 60’erne/70’erne. Så længe jeg kan huske, har boksemiljøet haft en selvdestruktiv tendens til jævnlige konflikter, der gennem tiden har spoleret meget: Magtkampe, personstridigheder, interessekonflikter, promoterkrige og andre uenigheder og kontroverser.
I øjeblikket er dansk boksning inde i en periode med fremgang. Der bliver flere medlemmer i klubberne, der er nået gode resultater internationalt, blandt andet en OL-kvalifikation, der er pæne tilskuertal til stævner rundt omkring – hvor pro-am stævnerne altså har bidraget.
Er der for mange boksere, der går over som professionelle ? Måske, men vi lever også i en tid, hvor en bokser kan gå tilbage igen, ifølge internationale regler.
Nu er fanden så åbenbart løs i Laksegade igen. Den 17. oktober lagde DaBU et notat på hjemmesiden, der ret hurtigt blev pillet af igen. Af notatet fremgik det, at fra 1. januar 2025 og frem til DaBUs repræsentantskabsmøde i maj vil DaBU ikke godkende nogen pro-am stævner – mens der skal laves midlertidige aftaler for hvert enkelt pro-am stævne i indeværende år.
Pro-am stoppet kunne for eksempel tænkes at blive et benspænd på en Herlev Fight Night i foråret. Notatet lægger op til, at der allerede i denne uge skal indledes forhandlinger mellem DaBU og det professionelle forbund DPBF om fremtidige retningslinjer.
Det er selvsagt uklart, hvor det hele ender. Men der snakkes og gættes rundt om i boksemiljøet om muligheden for, at der nogen promotorer kan få lov til at indgå i pro-am stævner, mens andre ikke kan. Det bør være utænkeligt, at DPBF kan acceptere at indgå i aftaler, hvor nogen af deres licenserede promoterer kan være med, andre ikke,