Vejle Fight Night er Danish Boxing Promotions tredje stævne. De første navne I stalden, Rasmus Mikkelsen, Enock Mbilizi og Nikki Møller Nielsen, bokser alle deres fjerde profkamp, fordi de hver især har haft en enkelt kamp andetsteds. Det giver kort sagt en boksestald i en tidlig fase af opbygningen.
DPB har suppleret stalden med rutinerede Ditlev Rossing, der for fem år siden var oppe og snuse til verdensranglister og større kampe, men siden oplevede nogen år med udfordringer, som han er ved at kæmpe sig tilbage fra, uden endnu at nå de store højder. Og så er freelanceren Thorbjørn Boudigaard for anden gang med på et DPB stævne
Den stab danner basis for et stævne med én 6-omganges kamp og fire 4-omganges kampe, alle med ukendte journeymen som modstandere, en polak og fire georgiere. Det er måske ikke den mest ophidsende recept på et spændende stævne, men det er tilsyneladende nok til at fylde en hal med 500 mennesker og skaffe en række sponsorer.
Uden tv-indtægter og med det begrænsede tilskuerunderlag er økonomien selvfølgelig ikke til det helt store. Det er også en del af forklaringen på det lidt usexede valg af modstandere. Og det peger mod noget af, der sportsligt er udfordringen for DBP: Hvordan skabe de matchninger med en historie, der på forhånd tænder spænding og dermed interesse og øger underholdningsværdien?
Det har jeg personligt ikke nogen skåsikker mirakelløsning på. Måske kan det være en lille knaldperle af en danskerkamp, som både Primetime Boxing og Danish Fight Night har haft et vist held med at krydre stævner med. Ellers kan det handle om matchmaking, der kræver mere arbejde end bare at briefe en bokseagent – og med egen research finde en lynkineser eller to til hvert stævne.
Nu er det, som det er: En polak og fire georgiere. Og for at skyde en fordom ned: Georgiere kommer ikke nødvendigvis til Danmark uden boksekunnen.Landet har faktisk en lang boksetradition. Desværre ser vi lidt for mange journeymen fra Georgien, Balkan og andre steder komme ganske uden kampvilje, og enkelte gange også uden evner, og det kan slide på stævnernes troværdighed. Men der kommer også folk, der overrasker.
Rasmus Mikkelsen måtte i hans seneste kamp i Hvidovre have hjælp af venlige sidedommere til at redde en pointsejr mod serberen Momcilo Janjic, der i dag er 0-3-1, men alligevel i alle sine kampe har vist, at han kan bokse. Nikki Møller blev i sin anden profkamp overraskende slået ud af debutanten Jozef Rrasi, der i er 3-0, og sidst kunne Møllers kamp mod Ruslan Sudarev fra Moldova også have gået galt.
Et nærkig på fredagens modstandere i Vejle peger også på, at Møller kan være ude ude i den mest risikable opgave denne gang. Hans modstander har gjort det godt mod rigtig gode folk. Ellers bør spændingen i Hallen ved Bredballe Privatskole være til at overse.
Rossing vs. Skop
Ditlev Rossing (18-1) for en tilsyneladende overkommelig opgave, men han kan også gå hen og få solide nogen omgange mod den 40-årige polak Dariusz Skop (6-7). Polakken vendte i 2023 tilbage efter mere end 5 års pause, og han har siden tabt alle sine 4 kampe på points. Hans sidste kamp inden kampstoppet i 2017 var også et pointsnederlag, til norske Kevin Melhus.
Skop er velskolet med en solid amatørkarriere bag sig, og han er en ganske bevægelig cruiservægter, også som 40-årig. Han ved også, hvordan man spoiler, når man er ramt. Rossing må ikke give polakken for meget tid til at komme ind i kampen – Skop kan godt slå med højren – men Rossing bør heller ikke forivre sig og komme for tæt på, hvor Skop kan klamre.
Chancefordeling: 90-10
Boudigaard vs. Izoria
Georgiske Tamaz Izoria (5-16) er en lille, tætbygget højrefodsbokser. Han er rimeligt snu og venter på de øjeblikke, hvor han kan kaste sine angreb ind, gerne med venstre sving.
Jabbet og de lige stød må være en pligtøvelse for den langt højere Boudigaard, men på trods af højdeforskellen bør Boudigaard ikke glemme det dybe arbejde, for Izoria er sårbar til kroppen.
Chancefordeling; 95-05
Mbilizi vs. Gviniashvili
34-årige Giorgi Gviniashvili (13-26-1) er en ganske rutineret herre, der har været lidt rundt, og han har blandt andet mødt Oliver Møllenberg i Aabenraa. Han bokser ret traditionelt og oprejst uden de vilde slagkraft, og det må være mad for gode timing, Enock Mbilizi (3-0) er kendt for.
Mod Møllenberg blev Gviniashvil stoppet af en skulderskade, og det er sket mere end én gang for georgieren. Om det så reelt er skulderen, der nemt ryger af led, eller det en ”georgisk skulder”, der må være usagt.
Chancefordeling: 95-05
Mikkelsen vs. Gogaladze
Rasmus Mikkelsen (3-0) havde sine problemer i hans seneste kamp, mod Momcilo Janjic, hvor Mikkelsens sejr var omdiskuteret. På den baggrund kan man måske forsvare, at Mikkelsen får en blødere opgave denne gang.
19-årige Ucha Gogaladze (1-0) vandt i juli sin profdebut med en majority decision over landsmanden Giorgi Khaduri, der var 0-4. Gogaladze kan godt bokse, i en klassisk stil med lige venstre og højre kryds eller sving som det vigtigt våben. Men han ser ikke ud til at have slagkraft og fysik til at matche Mikkelsen.
Chancefordeling: 95-05
Møller vs. Umakashvili
Det står desværre stadig skarpt i erindringen, hvor Nikki Møller Nielsen (2-1) i sin blot anden profkamp overraskende blev klippet og slået ud af profdebutanten Jozef Rrasi fra Kosovo. Så Møller er stadig i en fase, hvor karrieren skal tilbage på sporet.
Georgieren Giorgi Umakashvili (7-9) ligner ikke umiddelbart en alvorlig trussel i den forbindelse. Alle hans sejre er vundet hjemme i Georgien. Det hører dog med til historien, at Umakashvili har givet reel modstand til franske Bruno Surace, tabt en majority decision den solide franske letværvægter Patrick Bois og ergået tiden ud mod den top-100 rangerede italienske mellemvægter Dario Morello.
Umakashvili har samtidig vundet 5 af sine 7 sejre før tid, så denne kamp kan godt være én af de mest spændende på stævnet. Møller skal i hvert fald huske paraderne. Han blev også i hans seneste kamp mod moldoveren Ruslan Sudarev ramt for meget.
Chancefordeling: 80-20
