The Undercard – uge 28-29

Nyheder fra hele verden i uge 28-29.

I Las Vegas, Nevada, fik den 40-årige philippinske stjerne Manny Pacquiao (nu 62-7-2) skruet tiden tilstrækkeligt meget tilbage til at besejre Keith Thurman (nu 29-1) fra USA, og dermed erobre Thurmans WBA Super VM-titel i weltervægt. Pacman blev dermed historiens ældste verdensmester i weltervægt, mere end 20 år efter at han vandt sin første VM-titel (i fluevægt).

Allerede i 1. omgang blev Thurman sendt i gulvet, og Pacman havde klart teten i den første del af kampen, hvor han timede sin energi godt med hurtige bursts. Fra midten af kampen kom Thurman dog tilbage, men ikke mindst en god 10. omgang holdt philippineren foran. Cifrene var 2 x 115-112 til Pacquaio (Tim Cheatham og Dave Moretti) og 114-113 til Thurman (Glenn Feldman).

På samme stævne i Las Vegas forsvarede amerikanske Caleb Plant (nu 19-0) IBFs VM-titel i supermellemvægt mod landsmanden Mike Lee (nu 21-1). Plant tog styrepinden fra start, og sendte Lee ned med et venstre hook i 1. omgang. Lee kom gennem 2. omgang, men i 3. omgang røg han igen ned et par gange, og kampleder Robert Byrd stoppede legen efter 1:29 af omgangen. Her er highlights:

I Osaka, Japan, genvandt japanske Ryota Murata (nu 15-2) WBAs “almindelige” VM-titel i mellemvægt i en rematch mod den mand, han tabte titlen til, nemlig Rob Brant (nu 25-2) fra USA. Murata var denne gang bedre forberedt på Brants høje tempo i en hektisk 1. omgang, og i 2. omgang sendte han Brant ned to gange. Anden gang var det slut, og kampleder Luis Pabon afbrød kampen efter 2:34 af omgangen. Saul “Canelo” Alvarez er den rigtige WBA-verdensmester. Her er kampen:

På samme stævne i Osaka forsvarede Ken Shiro (nu 16-0) fra Japan WBCs VM-bælte i letfluevægt, da han stoppede Jonathan Taconing (nu 28-4-1) fra Philippinerne efter 0:53 af 4. omgang. En højre afgjorde sagen, så kampleder Frank Garza valgte at stoppe den hårdt rystede Taconing Det skete efter japansk dominans, hvor Shiro i det hele taget havde stort held med den lige højre mod den philippinske højrefodsbokser. Her er kampen:

Rey Vargas (nu 34-0) fra Mexico, WBC-verdensmester i superbantamvægt, forsvarede i Carson, Californien, sin titel mod japaneren Tomoki Kameda (nu 36-3). I en ganske tempofyldt, men også til tider lidt rodet og taktisk kamp startede Kameda fint. Vargas fik dog gradvis styr på kampen, og i i 12. omgang fik Kameda trukket et point for at slå efter break. Alle tre sidedommere, Lou Moret, Kevin Scott og Zachary Young, havde 117-110, men kampen så en del tættere ud end det. Her er highlights fra hele stævnet:

Michel Soro (nu 34-2-1) fra Frankrig skulle have møde russeren Magomed Kurbanov i Marseilles i en kamp om den ledige WBA “almindelige” VM-titel i letmellemvægt. Men Kurbanov kunne ikke få visum, og i stedet fik en ukendte franskmand Anderson Prestot (nu 23-2) i sidste øjeblik chancen i en kamp om WBA Gold titlen, selv om han ikke var rangeret hos WBA. Prestot havde dog ikke mange reelle chancer, og da han blev bombet ned i 5. omgang, stoppede kampleder Roberto Ramirez Jr. kampen – er er her:.

Diverse nyt
Så er der igen uro om World Boxing Super Series. Finalisten Nonito Donaire og hans promoter, Richard Schaefer, har angiveligt ikke hørt fra WBSS i en måneds tid, og Donaire siger, at hvis der ikke snart kommer en dato på hans finale mod Naoya Inoue, så er han klar til at rykke videre til andre kampe. Promoter Kalle Sauerland melder angiveligt, at finalerne bokses over tre måneder, fra oktober til december, og at Inoue vs. Donaire bokses i starten af november. Richard Schaefer taler om problemet her:

For kort tid siden gjorde WBC Saul “Canelo” Alvarez til “franchise mester” i mellemvægt, hvilket groft sagt er en slags mester uden forpligtelser. Nu er det muligt, at IBF helt tager deres titel fra ham, hvis han ikke møder deres mandatory udfordreren Sergiy Derevyanchenko næste gang.

IBF har deadline på et purseoffer på Canelo vs. Derevyanchenko tirsdag, men foreløbig virker Canelo-lejren ikke interesseret. Det kan føre til, at Derevyanchenko skal møde Gennady Golovkin om den ledige titel. Golovkin fik i 2018 frataget titlen, da han ikke ville møde selvsamme Derevyanchenko – som tabte til Daniel Jacobs i en kamp om den ledige titel. Jacobs tabte efterfølgende til Canelo.

Under alle omstændigheder kommer Canelo ikke til at bokse i september, som det ellers var forventet. Rygter taler om en knæskade, men det ligger fast, at han først skal bokse senere på året.

Det ser ud til, at den oprindelige arbejdsdato for sværvægtsrematchen mellem WBC-verdensmester Deontay Wilder og Luis Ortiz, den 28. september, ikke længere holder. De seneste rygter taler om den 9. november, enten i Los Angeles eller i Las Vegas. Her taler Wilder-manager Finkel om kampen:

Der er tilsyneladende gået mode i at annoncere kampe, der ikke er forhandlet på plads. Forleden hævdede Tyson Fury, at en rematch mellem ham og Deontay Wilder var underskrevet til februar – noget både Furys amerikanske promoter, Bob Arum, og Wilder-lejren blankt afviste. Nu påstår Amir Khan, at han har en kamp mod Manny Pacquiao på plads til den 8. november i Saudi Arabien. Pacman-lejren siger, at kampen overhovedet ikke er diskuteret. Her er det kontroversielle interview med Khan:

Kommende kampe
Russeren Sergey Kovalev (33-3-1) skal forsvare sin WBO VM-titel letsværvægt i hjembyen Chelyabinsk i Rusland. Den 24. august møder han englænderen Anthony Yarde (18-0), der er mandatory udfordrer. Kovalev har kun tre gange tidligere som prof bokset hjemme i Rusland.  Her taler Yarde om kampen:

IBFs og WBCs VM-titler i letsværvægt kommer efter planen på højkant den 18. oktober i en endnu ikke fastsat arena i USA. Her mødes den ukrainske WBC-mester Oleksandr Gvozdyk (17-0) og den russiske IBF-mester Artur Beterbiev (14-0) ifølge meldingerne.

Endnu en unification finder sted i Los Angeles den 28. september. Her er det de to amerikanske weltervægtere, IBF-mester Errol Spence Jr. (25-0) og WBC-mester Shawn Porter (30-2-1), der mødes om titlerne. Her er klip fra pressemødet, der annoncerer kampen:

I Los Angeles skal mexicaneren Emanuel Navarrete (27-1) den 17. august forsvare WBOs VM-bælte i superbantamvægt mod den USA-baserede landsmand Francisco De Vaca (20-0). Her er et interview med De Vaca:

Den kommende uge
I Arlington, Texas, mødes to amerikanere, WBC-verdensmester Jose Ramirez (24-0) og WBO-verdensmester Maurice Hooker (26-0-3) i en ganske interessant unification i letweltervægt. Her er et interview med Ramirez om kampen:

På samme stævne i Arlington skal Tevin Farmer (29-4-1) fra USA forsvare sin IBF VM-titel i superfjervægt mod franskmanden Guilaume Frenois (46-1-1). Det ligger der en spøjs historie bag. I december boksede Frenois og engelske Jono Carroll nemlig uafgjort i en IBF final eliminator. I stedet for at lade de to bokse rematch eller vælge den ene af dem, forsvarede Farmer først mod Carroll og altså nu mød Frenois. Her er 6. afsnit af en serie om Tevin Farmers træning:

Gervonta Davis (21-0) fra USA skal i Baltimore forsvare WBAs Super VM-titel i superfjervægt. Han møder Ricardo Nuniez (21-2) fra Panama. Her er nyt portræt af Davis:

EBUs ledige EM-titel i letweltervægt skal have fundet en ejermand i Barcelona. Her mødes lokalhelten Sandor Martin (34-2) og Andrea Scarpa (24-5) fra Italien.

Kommentarer