The Undercard – uge 5-7

Nyheder fra hele verden uge 5, 6 og 7

I Las Vegas forsvarede Teofimo Lopez (nu 20-1) WBOs VM-bælte i letweltervægt uden at overbevise mod Jamaine Ortiz (nu 17-2-1), også fra USA. Ortiz havde svært ved at fange den defensive Ortiz, der valgte at bokse mest som højrefodsbokser i denne kamp. Lopez fik sejren med 2 x 115-113 (Tim Cheatham og David Sutherland) og 117-111 (Steve Weisfeld). Cheatham og Sutherland havde Lopez 1 point bagud efter 9 omgange. Her er highlights:

I Madison Square Garden Theater, New York, forsvarede O’Shaquie Foster (nu 22-2) fra USA sin WBC VM-titel i superfjervægt med en split decision over puertoricansk-fødte Abraham Nova (nu 23-2) fra USA. Nova startede fint med aktiv boksning, men gradvis tog Foster over og satte en sidste trumf ved at have Nova i gulvet i 12. omgang. Cifrene var 116-111 (Kevin Morgan), 115-112 (Mark Consentino) og 113-114 (John McKaie). Her er highlights:

I Oaxaca, Mexico, tabte mexicanske Adrian Curiel (nu 24-5-1) sit IBF VM-bælte i letfluevægt i en rematch mod sydafrikanske Sivenathi Nontshinga (nu 12-1), som han tog titlen fra i november med en one-punch KO i 2. omgang. Denne gang blev det en hård kamp, som Curiel dominerede det meste af vejen, og Nontshinga blev i 7. omgang trukket et point for at stange. Men i 9. omgang blev han rystet og i 10. omgang valgte kampleder Mark Calo-Oy at stoppe opgøret 0:44, da Curiel havde været nede og ikke længere forsvarede sig. Her er highlights:

Engelske Thomas Essomba (nu 13-8-1) forsvarede sin EBU EM-titel i bantamvægt med en kneben split decision overfranske Elie Konki (nu 14-2). Sidedommer Jürgen Langos fra Tyskland havde 116-112, italienske Marco Marzuoli havde 115-114, mens belgiske Hugues Hellebaut havde 116-113 til Konki. Kampen blev bokset i Sheffield, England.

Diverse nyt
WBO har beordret Emanuel Navarrete fra Mexico og Denys Berinchyk fra Ukraine til at bokse om deres ledige VM-titel i letvægt. Navarrete er regerence mester i superfjervægt, og han har tidligere været mester i fjervægt og superbantamvægt. Belutningen har angiveligt frustreret WBC-mester Shakur Stevenson så meget, at han har meldt ud, at han vil stoppe karrieren.

WBC har beordret en sværvægtseliminator mellem cubansk-amerikanske Frank Sanchez og tyske Agit Kabayel. De to er rangeret som nr. 2 og 4 hos WBC.

Saul ”Canelo” Alvarez er i gang med en tre-kamps aftale med Al Haymons Premier Boxing Champions. Den første var i september mod Jermell Charlo. Den anden kamp er planlagt som Canelos traditionelle Cinco de Mayo kamp i maj, og meget har tydet på, at det bliver mod Jermell’s bror Jermall Charlo, som stadig ikke har forsvaret sin WBC VM-titel i mellemvægt siden juni 2021.

Canelo har da i et mexicansk interview slået fast, at hans maj-modstander ikke bliver en mexicaner, og altså hverken Jaime Munguia eller David Benavidez. Men Jermall Charlo siger, at han ikke har aftalt nogen Canelo-kamp, og nu er Munguia åbenbart alligevel ikke udelukket. Spekulationer går desuden på, at den tredje kamp kan bliver mod weltervægteren Errol Spence.

Kommende kampe
Unification kampen i sværvægt mellem WBA/IBF/WBO-mester Oleksandr Usyk (21-0) fra Ukraine og WBC-mester Tyson Fury (34-0-1) fra England er udsat til den 18. maj, efter at Fury fik en øjenskade i sparring. Her taler Fury om den nye dato:

To uger senere, også i Riyadh, Saudi-Arabien, skal WBC/IBF/WBO-mester Artur Beterbiev (20-0) og WBA-mester Dmitry Bivol (22-0) mødes i en længe imødeset unification l letsværvægt. Her taler Bivol om kampen:

Amerikanske Devin Haney (31-0) sætter den 20. april i Las Vegas sin WBC VM-titel i letweltervægt på spil mod landsmanden Ryan Garcia (24-1). Det er kamp, der allerede var på tale, da Haney var WBA/WBC/IBF/WBO-mester i letvægt. Haney taler om kampen her:

De to japanske Shigeoka brødre skal begge forsvare deres VM-bælter i minimumvægt mod philippinske modstandere på samme stævne i Nagoya i Japan den 31. marts. Ginjiro Shigeoka (10-0) skal forsvare IBF-titlen mod ArAr Andales (14-3-2), mens Yudai Shigeoka (8-0) sætter WBC- titlen på spil mod Melvin Jerusalem (21-3).

Australske George Kambosos (21-2) skal den 12. maj i Perth, Australien møde den ukrainske veteran Vasyl Lomachenko (17-3) i en kamp om den ledige VM-titel i letvægt. På samme stævne sætter den kvindelige WBA-verdensmester i bantamvægt, engelske Nina Hughes (6-0) sit bælte på spil mod australske Cherneka Johnson (15-2). Her er et interview med Kambosos om kampen:

IBF-verdensmester Ellie Scotney (8-0) fra England og WBO-mester Segolene Lefebvre (18-0) fra Frankrig skal mødes i en unification i superfjervægt den 13. april i Manchester.

Den 9. marts i Caen, Frankrig, skal franske Jordy Weiss (31-0-1) forsvare EBUs EM-titel i weltervægt mod Michal Lesniak (17-2-1) fra Polen.

Samme dag i Levallois, Frankrig, skal franskmanden Kevin Lele Sadjo (21-0) forsvare EBU EM-bæltet i supermellemvægt mod den italienske veteran Giovanni De Carolis (33-10-1).

De kommende tre uger
Den kommende lørdag bliver som bekendt uden storkampen mellem Oleksandr Usyk og Tyson Fury. Udover en Thorslund-kamp i Danmark er der til gengæld tredobbelt VM-stævne i Tokyo:

Takuma Inoue (18-1) fra Japan skal forsvare WBAs VM-bælte i bantamvægt, et bælte hans bror Naoya tidligere har haft. Han møder Jerwin Ancajas (34-3-2) fra Philipinnerne. Mexicanske Alexandro Santiago (28-3-5) skal forsvare WBCs VM-titel i bantamvægt mod japaneren Junto Nakatani (26-0). Endelig skal japanske Kosei Tanaka (19-1) og Christian Rangel (22-4-2) fra Mexico mødes om den ledige WBO VM-titel superfluevægt.

Samme dag i Liverpool skal engelske Connor Butler (11-0-1) forsvare EBU EM-titlen i fluevægt mod walisiske Jay Harris (20-3). Den britiske og Commonwealth titlerne er også på spil.  Her er et interview med Harris:

Den følgende fredag, i Telford, England, mødes tyske Abass Baraou (14-1) og englænderen Sam Eggington (34-8) om den ledige EBU EM-titel i letmellemvægt. Her er et interview med Eggington:

Om lørdagen, i San Juan, Puerto Rico, skal puertoricansk-fødte Amanda Serrano (46-2-1) forsvare WBA/IBF/WBO VM-titlerne mid tyske Nina Meinke (18-3). På samme stævne skal puertoricanske Jonathan Gonzalez (27-3-1) forsvare WBO VM-bæltet i letfluevægt mod landsmanden Rene Santiago (12-3). Her er et interview med Serrano:

Samme dag i Verona, NY, skal Luis Lopez (29-2) forsvare IBF VM-titlen i fjervægt mod japanske Reiya Aba (25-3-1). På samme stævne mødes Otabek Kholmatov (12-0) fra Uzbekistan og Raymond Ford (14-0-1) fra USA i en kamp om den ledige WBA VM-titel i samme vægtklasse.

Kommentarer