Thorslund ser sig selv som underdog

På BoxRec er det WBC-mester Yuliahn Luna, der står som nr. 1 i bantamvægt, og WBO-mester Dina Thorslund står som nr. 2. Den rollefordeling har Thorslund forberedt sig på, og det har fået hende til at træne endnu hårdere til deres kamp den 1. september i Gråkjær Arena i Holstebro. Det fortæller hun til Dagbladet Holstebro-Struer.

“Det er lidt en anden tilgang, jeg har til denne her kamp, fordi hun er nok favoritten. Hun er altså god, og jeg føler lidt, at jeg op til kampen skal kæmpe lidt hårdere for det for at blive helt klar til kampen. Jeg bruger i det hele taget al min energi, tanker og kræfter på denne her kamp. Det jeg kan forberede, forbereder jeg, og det jeg kan øve, øver jeg,” siger Dina Thorslund til Dagbladet Holstebro-Struer.

Hun forventer dog alligevel en sejr.

“Det er sådan, min mentalitet er. Jeg skal vinde. Og jeg træner ikke så hårdt, som jeg gør nu for at tabe.

Kommentarer