WBO afviser at gøre Dina Thorslund til “Super” mester

Dina Thorslund har vundet og forsvaret WBO VM-titler i 10 gange. Blandt andet det faktum – foruden den nylig vundne WBC titel og The Ring bæltet – har fået manager Lee Eaton til at søge verdensforbundet om at gøre Thorslund til “Super” mester, som Amanda Serrano og Clarissa Shields er det.

Mesterskabskomiteen hos WBO har netop offentliggjort deres afgørelse, og den er negativ. WBO argumenterer blandt andet med, at ingen af Thorslunds titelforsvar har været mod officielle WBO mandatories – hvilket ikke er korrekt, australske April Adams, som Thorslund besejrede i Horsens i 2019, var udpeget som mandatory. WBO mener samtidig ikke, at Thorslund kan sammenlignes med Serrano og Shields.

Kommentarer