Younes slået ud i profdebut

De første par hundrede tilskuere havde indfundet sig til aftenens første kamp på DFN-stævnet i Frederiksberg-Hallerne, da Adel Younes (nu 0-1) profdebuterede mod franske Guillaume La Selva (nu 2-5).

Younes kastede sig kampivrigt og noget urent ind i opgøret, og der gik ikke mange øjeblikke, før La Selva måtte til tælling. Men Younes var også åben i sine angreb, og han blev selv ramt nogen gange i et slagsmål uden overdrevet meget teknik.

Allerede i 2. omgang begyndte Younes at se lidt træt ud, og kampen blev rodet. La Selva fik også sine træffere ind, og Younes måtte i gulvet. Her valgte kampleder Per K. Hansen at stoppe ham, da han ikke var klar efter tællingen.

Kommentarer