Ifølge normalt velorienterede Horsens Folkeblad er der seks navne på den liste af boksere, som DaBU ventes at sende til OL-kval i London i marts.
Det handler om Yvonne Bæk Rasmussen, Nikolai Terteryan og Sebastian Terteryan fra BK Wedala, Morten Givskov fra BK Vitus Horsens (på billedet efter turneringssejr i Tyrkiet), Frederik Lundgaard Jensen fra Pandrup og Melissa Mortensen fra Varde.
Ifølge DaBU formand Lars Brovil bliver kval’en en dyr fornøjelse, men det bliver ikke kriteriet for udtagelse.
“Det kan blive rasende dyrt for os at sende folk til kvalifikationsturneringen i London, men det får ingen betydning. Det bliver udelukkende det sportslige, der afgør, hvem der bliver udtaget til London i marts,” siger DABU-formand Lars Brovil til avisen.