Patrick Nielsen vil bokse igen

For en måneds tid siden prøvede Patrick Nielsen sig selv af som MMA-kæmper, med begrænset succes. Og han vil ikke fortsætte i MMA-buret.

“Nu har jeg prøvet det. Nu vil jeg bokse igen,” sagde Patrick Nielsen til Boksenyt, ved ringside i Ringriderteltet i Aabenraa.

Han regner med at bokse i år, måske endda to kampe inden nytår.

Knap så opløftende var meldingen om Patricks bror, Micki Nielsen. Han er angiveligt kørt så træt i brækkede hænder, at han sandsynligvis ikke vil bokse mere.

Til gengæld var letsværvægteren Adam Bashanov igen optimistisk med hensyn til en videre karriere. For ikke så længe siden meldte han, at det var slut, men det går tilsyneladende så godt med den skadede slaghånd, at han har fået lyst til at gå i ringen igen.

Foto: Boksenyt
Kommentarer