Der er var drama for alle pengene, da franskmanden Idaas Redjdal mødte Landry Kore i Ringkøbing i 2020. Kore vandt på en spektakulær knockout, men først efter selv at have været i gulvet og i store vanskeligheder, og Redjdal var foran hos alle tre sidedommere, da kampen blev afgjort.
Nu skal 31-årige Idaas Redjdal (10-3-2) igen optræde i en dansk ring. Den 9. april i Holstebro møder han den 10 år yngre Jacob Bank (5-0) i en kamp over 8 omgange. Banks WBO Youth titel er ikke på spil.
Redjdal er nr. 212 i mellemvægt på BoxRec, hvor Bank er nr. 135 i supermellem. Franskmanden har bokset en enkelt siden nederlaget til Kore. Her tabte han en hårfin split decision til Moughit El Moutaouakil i en kamp om det franske mesterskab.