Daniel Heinze var meldt på vej til comeback efter halvandet års pause, men det bliver ikke til noget. De skadede hænder kan ikke holde til strabadserne, så han indstiller nu sin aktive karriere.
“Jeg kan desværre ikke slippe af med min skade. Jeg har intensiveret træningen og er i super form, men hænderne kan ikke holde til det. Jeg var så tæt på. Jeg troede jeg var oven på, men jeg tog fejl. Mit bokseeventyr stopper derfor her. Stor tak til alle som har støttet og bakket mig op undervejs,” skriver Heinze på Facebook.
31-årige Heinze slutter med en rekordliste på 6-2-1. I hans seneste kamp, i juni 2017, tabte han på en split decision i en rematch mod Bruno Tavares.
Foto: Daniel Heinze Facebook
Kommentarer