Det er ikke hver dag, vi ser en OL-guldmedaljevinder bokse professionelt i Danmark. Mig bekendt er det kun sket en lille halv snes gange i historien.
Når det så skete lørdag i Viby, personificeret i den uzbekiske guldvinder i 114 pounds fra 2016, Shakhobidin Zoirov, så var det ærgerligt, at han blev matchet så dårligt, som han gjorde.
Zoirov (nu 2-0) havde vundet sin profdebut på 18 sekunder, i Dubai mod indoneseren Anthony Holt. Modstanderen i Viby-Hallen, georgieren Mishiko Shubitidze (nu 12-14-3) var blevet stoppet i 1. omgang i hans seneste to kampe, og han havde tabt før tid i 11 af 13 nederlag. Så det var med bange anelser, at man så frem til kampen.
Shubidtidze led dog ikke nogen alvorlig overlast. Zoirov lod fra start slagene hagle ned over den sagesløse georgier, der blev jagtet rundt. Men uzbekerens voldsomme slagfrekvens var ikke helt lig med slagkraft, så det var mere antallet end kraften af slagene, der fik Shubitidze til at sætte sig et par gange, så hjørnet smed håndklædet efter 2:20 af 1. omgang.
Tojibaev måtte på arbejde
Den anden uzbekiske OL-bokser på stævnet, kvartfinalisten fra 2016, Hurshid Tojibaev, måtte til gengæld arbejde overraskende meget for sin sejr.
Den ranglede og langarmede georgier Irakli Shariashvili (nu 5-3-1) gjorde tingene besværlige for Tojibaev (nu 2-0), der måtte slide for at komme ind med sine enkeltslag.
Der var ingen tvivl om den klare sejr, med 2 x 60-54 (Andre Høøk og Rene Dreyer Larsen) og 60-53 (Per K. Hansen), men uzbekeren skal arbejde lidt med at udvikle og transformere sin amatørstil til det professionelle game, hvis han skal udfolde sit potentiale.
Tharuma-hvem? Det navn skal vi vel lære
Det tredje MTK Global håb på stævnet var Thulasi Tharumalingam, der også var med ved OL i 2016. Han har tamilske rødder i Sri Lanka, har nationalitet i Qatar, men er født og opvokset i Tyskland – så han passer vel fint ind i MTKs globale koncept.
Tharumalingam (nu 6-0) har bokset i Bundesligaen og AIBA Pro Boxing (APB), inden han profdebuterede i 2017. Kampen i Viby var hans første profkamp uden for Tyskland, og han havde fået en overkommelig modstander i georgieren Giorgi Bliadze (nu 8-15).
Bliadze fik ikke nogen ideel optakt til kampen, da han havde været sekundant for de andre georgiske boksere og ikke var klar over, at han allerede selv skulle i ringen. Tharumalingam måtte derfor vente nogen minutter, får Bliadze havde fået boksetøjet på og kunne entre ringen.
Alligevel gjorde den snu georgier det ganske hæderligt i starten, og han vandt faktisk en omgang hos to af sidedommerne, inden han i 4. omgang var slidt ned og blev stoppet af kampleder Rene Dreyer Larsen efter 1:28.
En katastrofal start
Stævnet fik en mildt sagt i gang på det forkerte ben med en grotesk mismatch i den første kamp. Og det er ellers ikke fordi, at den 38-årige congolesisk-cypriotiske sværvægter Louison Loizou (nu 5-0) er nogen stjernebokser.
Men den lettiske profdebutant Pauls Vilbergs var så ringe, at den almindelige antagelse var, at dette var hans første boksekamp overhovedet. Allerede da han kæmpede med at komme ind i ringen, så det betænkeligt ud.
Da kampen gik i gang, var det helt galt. Vilbergs havde sine besynderlige parader placeret et stykke ud fra ørerne, undvigelser bestod i at læne hovedet tilbage, så kæben var blotlagt, og benarbejdet var stort set en kluntet baglæns gang.
Loizou lugtede hurtigt lunten og gik til angreb. Kampleder Rene Dreyer Larsen var måske en smule langsom til at reagere, da Vilsbergs tog imod uden at slå igen, og én af arrangørens folk, den tidligere sværvægter Ed Monso, stod ved ringside og råbte om at stoppe kampen.
Inden det skete, blev Vilbergs klippet, og han var helt væk, da han landede på ryggen. Han kom dog til hægterne efter nogen tid, men det var en noget bleg DPBF-formand Jesper D. Jensen, der efterfølgende slog fast, at han skulle have en alvorssnak med matchmakeren.
Et arrangement med skønhedsfejl og stemning
Stævnet i Viby blev præget af nogen tekniske kiksere, selv om en svensk kombineret ringannouncer og floor manager, som jeg ikke fik navnet på, kæmpede det bedste, han havde lært for at få tingene til at køre.
At en pay-per-view streaming af stævnet kom som en overraskelse for alle, giver en fingerpeg om, at kommunikationen ikke var arrangørernes styrke. For eksempel var der lovet et pressemøde efter stævnet, hvor en repræsentant for MTK Global ville fortælle om danske og skandinaviske planer – men det forsvandt fuldstændig i fejring af Lolenga Mock og oprydning i hallen.
