Morten Givskov (3-0) måtte se sin kamp i Gråkjær Arena fredag aften gå i vasken, da hans modstander meget sent meldte afbud. Det ærgrer ham, men han ser nu frem til at bokse i Forum Kolding den 23. november.
“Torsdag meldte min modstander sig syg, TK forsøgte at finde en ny modstander til mig. Men forgæves, desværre. Jeg havde set frem til endnu en tur i ringen, så er rigtig ked af, at det ikke bliver realiteten i aften. Med alt sagt, så ser mit team og jeg fremad. Den 23 november i Kolding, vil jeg være at finde i ringen igen,” skriver Morten Givskov på Facebook.
Hovedkampen i Forum Kolding står mellem Jacob Bank (14-0) og tyske Ibo Maier (13-0) om WBO Global titlen i supermellemvægt.
Kommentarer