Profdebutanten Jacob Porsgaard havde fået en lidt ubekendt faktor som modstander sin profdebut, i den bosniske debutant Filip Blagojevic, som angiveligt havde haft en pæn amatørkarriere. Blagojevic havde taget kampen med få dages varsel, da Porsgaards oprindelige modstander havde meldt afbud.
Blagojevic (nu 0-1) viste sig fra starten også som en skolet bokser, og endda højrefodsbokser. I 1. omgang havde Porsgaard (nu 1-0) dog tydeligvis de tungeste våben, foruden et fornuftigt jab, og han havde rimeligt styr på bosnieren, uden at det blev særlig dramatisk.
I 2. omgang fik han midtvejs i omgangen for alvor fat i Blagojevic, og da bosnieren var ramt af serie træffere højt og dybt, vendte han sig om og gav op efter 2:23 af omgangen, og kampleder Jan Christensen afbrød opgøret.
Foto: Boksenyt