Khattab på langtidskontrakt hos Forsman

Efter en ufrivillig boksepause i 2018 er Abdul Khattab kommet i gang med 2019 med to kampe i januar og februar. Og det skal signalere en ny start på karrieren, for Khattab har skrevet langtidskontrakt med promoter Peder Forsman.

“Abdul viste i Struer, at han er tilbage og jeg er glad for, at vi gør det her sammen. Abdul har et stærkt team bag sig, og kombineret med Abduls store talent kommer det til at gøre den store forskel for Abdul, hver gang han går i ringen,” siger Peder Forsman på Facebook.

Målsætningen er en større titelkamp i 2020.

“Han vil forbedre sig hver gang, og man har ikke set det bedste fra ham endnu, siger promotoren. Abdul og jeg har lagt en plan, som gerne skal kulminere i 2020 med en stor titelkamp,” siger Peder Forsman.

Foto: Team Sauerland/KGZ Fougstedt
Kommentarer